Frankrig er blandt de helt store favoritter til at vinde EM denne sommer, og de skal spille mod Polen i deres sidste gruppekamp.
Der er gang i sidste runde af gruppespillet ved EM i Tyskland, og det er nu, det skal afgøres, hvilke hold der skal med videre til de sjove kampe i turneringen.
Det franske landshold skal først og fremmest sørge for, at de kommer videre fra deres gruppe, når de i den sidste gruppekamp skal møde Polen, der ikke spiller for det store.
Frankrig skal spille sig videre
Der er lidt spænding i Gruppe D forud for de to sidste gruppekampe. Holland og Frankrig ligger i toppen med fire point, mens Østrig har tre point, og Polen er på sidstepladsen uden point efter de første to kampe.
I den sidste runde skal Frankrig spille mod Polen, og det er en vigtig kamp for franskmændene, da de skal have et enkelt point i det opgør for at være sikre på at slutte på en af de øverste pladser, så der er vigtige point på spil i den kamp.
Frankrig har vundet 1-0 over Østrig samt spillet 0-0 mod Holland, så defensivt har det været meget fint for dem, men offensivt vil de nok ikke være tilfredse med, at de kun har scoret et enkelt mål, og det vil der nok være fokus på at gøre bedre i den sidste gruppekamp.
Her er det altså Polen, der er modstanderen, og de har ikke det store at spille for, da det er blevet til to nederlag i deres første to kampe, hvor de har en målscore på 2-5, og de vil helt sikkert også forsøge at slutte af på en god måde ved slutrunden og stikke en kæp i hjulet på franskmændene.
Sidste gang Frankrig og Polen mødte hinanden, var i ottendedelsfinalen ved VM i 2022, hvor Frankrig vandt med 3-1, og de to hold har i alt mødt hinanden fire gange, hvor det er blevet til tre franske sejre og en enkelt uafgjort.
Da Frankrig spillede mod Holland i den seneste kamp i fredags, måtte de undvære Kylian Mbappe, og det kunne man godt mærke i den franske offensiv.
De kom godt nok frem til rigeligt med chancer i opgøret, men de fik ikke scoret, mens Mbappe sad ude på bænken, og ikke kom ind på banen i den uafgjorte kamp mod Holland.
Det er altså kun blevet til en enkelt scoring i de to kampe, Frankrig har spillet ved EM i Tyskland, men den franske landstræner slår dog fast, at han ikke er bekymret over det.
- Jeg er ikke bekymret. Det er bare sådan det er. Sommetider vader du i chancer, men får den ikke i mål, og sommetider er det omvendt.
- Jeg ville være bekymret, hvis vi slet ikke skabe muligheder. Men effektivitet på dette niveau er vigtigt, og det skal vi arbejde på, lyder det fra Deschamps.
Frankrig har haft problemer i de kampe, hvor Mbappe ikke har været med fra start. I de seneste syv kampe uden Mbappe er det nemlig ikke blevet til sejr.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.