Den danske landstræner, Kasper Hjulmand, har stor respekt for Serbien, der kommer med stor fysik i det opgør, der skal spilles mod dem.
Danmark har en enkelt gruppekamp tilbage ved EM i Tyskland, og der er vigtige point på spil, når de skal ud og møde Serbien i en meget afgørende kamp for dem.
Kasper Hjulmand har stor respekt for det serbiske hold, og han mener, at det er dem, der er det mest fysiske hold ved hele slutrunden i Tyskland.
Der er stor spænding omkring Danmarks videre færd ved EM-slutrunden i Tyskland, hvor de i den sidste gruppekamp har fine muligheder for at spille sig videre i turneringen, når de skal spille mod Serbien i en vigtig kamp.
Danmark kan selv afgøre, om de skal med videre fra gruppen, da de med en sejr over Serbien er sikre på at slutte som nummer to, mens der også er en mulighed for at slutte som nummer et, hvis England ikke vinder over Serbien. Afhængigt af kampen mellem England og Slovenien kan Danmark muligvis også komme videre med et enkelt point mod Serbien.
Det hele afhænger dog af kampen mod Serbien, og det er et hold, som den danske landstræner, Kasper Hjulmand, har stor respekt for, da han mener, det er det mest fysiske hold ved denne slutrunde.
- Serbien er nok det mest fysiske hold ved denne slutrunde. Det spiller virkelig meget på fysikken. Kampen mod Slovenien var en hårdt spillet fysisk kamp, hvor de også ofte spiller én mod én.
- Det er helt afgørende, at vi ikke hopper med på det spil. Vi skal ikke tabe hovedet, men være iskolde og godt forberedte på den måde, som Serbien spiller på, lyder det fra den danske landstræner, der altså har styr på, hvad prioriteterne skal være i den kommende kamp mod Serbien på tirsdag.
Når Hjulmand skal sætte ord på den modstander, der venter i den sidste gruppekamp, så har han jo allerede peget på, at det er det mest fysiske hold ved slutrunden, men det er ikke det eneste, der skal være respekt for omkring dem.
Den danske landstræner mener nemlig også, at de er rigtig gode på dødbolde og indlæg, og han forventer, at det er et meget lige opgør, der venter, når de tørner ind i hinanden på tirsdag aften.
- Det er en 50-50 kamp, hvor der er faser i spillet, som Serbien er virkelige gode til. Det skal vi begrænse mest muligt. Serbien er dygtige på indlæg og dødbolde. De har meget stor fysisk styrke i deres offensiv.
- Vi skal minimere deres muligheder for at slå indlæg og få for mange dødbolde. Det handler om – lige som i kampen mod England – at være meget på bolden, så vi på den måde får elimineret deres største styrker, lyder det fra Hjulmand.
Med en sejr over Serbien er Danmark sikret som minimum en andenplads i gruppen, og hvis de sætter sig på den, så venter der en ottendedelsfinale på lørdag, hvor modstanderen er Tyskland. Hvis de bliver nummer et, eller går videre som 3’er, så har de flere dage, inden de skal spille deres ottendedelsfinale.