Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
fodbold
  1. Fodbold

EM: Hjulmand vil synge sejrssang

Kasper Hjulmand lægger ikke skjul på, at han meget gerne vil synge sejrssang efter den sidste kamp i gruppen mod Serbien.

Danmark har endnu ikke vundet en kamp ved EM-slutrunden efter de to første gruppekampe, men det får de nu endnu en mulighed for tirsdag aften, når de spiller mod Serbien.

Det er den sidste kamp i gruppespillet, og den danske landstræner, Kasper Hjulmand, håber på, at danskerne kan synge sejrssang i omklædningsrummet, når de 90 minutter mod Serbien er spillet.

Hjulmand vil synge sejrssang

Danmark har indtil videre spillet to gruppekampe ved EM i Tyskland. Først en mod Slovenien hvor de var favoritter, og efterfølgende en kamp mod England, hvor det var modstanderne, der var favoritter til at vinde opgøret.

Begge kampe endte dog uafgjort, og derfor står Danmark nu med to point efter de første to kampe i gruppen, men de kan dog stadig selv afgøre deres videre skæbne i turneringen, når de står overfor Serbien i den sidste gruppekamp tirsdag aften, hvor der er avancement på spil for begge hold.

Muligvis kan Danmark nøjes med uafgjort for at gå videre, mens de vil være helt sikre på at gå videre til ottendedelsfinalen med en sejr, og den danske landstræner, Kasper Hjulmand, slår også fast, at han savner at synge sejrssangen i omklædningsrummet, så de går selvfølgelig efter sejren, hvilket også kan holde dem inde i kampen om førstepladsen i gruppen.

- Vi ved, hvordan Serbien kommer til at gribe kampen an. Vi har gennem længere tid set en tydelig spillestil fra dem. Det er et meget fysisk hold, der er dygtige boldspillere.

- Vi planlægger kampen mod Serbien som alle andre. Det handler om vi går ud for at vinde. Vi ved godt, at uafgjort formentlig vil være nok til at komme videre. For helt ærligt savner vi at stå og synge sejrssang i omklædningsrummet, lyder det fra den danske landstræner.

Serbien vil ændre på holdet mod Danmark

Ligesom Danmark så har Serbien heller ikke vundet en kamp ved EM i Tyskland, hvor det indtil videre er blevet til et enkelt point efter et nederlag og en uafgjort kamp.

Derfor ser det ud til, at der kommer nogle forskellige ændringer på det serbiske hold til kampen mod Danmark i det sidste opgør i gruppen, det fortæller i hvert fald den serbiske landstræner, Dragan Stojkovic, i et interview med bold.dk.

- Der kommer til at være flere ændringer, men jeg kan ikke sige antallet. Om det er to, tre eller fire, ved jeg ikke endnu. Det er også meget vigtigt at huske på, at kampen ikke kun er 45 minutter. Vi skal tænke over, hvordan vi får kampen over på vores betingelser, siger Stojkovic.

Serberne kan også gå videre fra gruppen, hvis de tager alle tre point mod Danmark, og selvom de godt ved, det bliver svært, så er det et opgør, de glæder sig til i den serbiske lejr.

- Der er god stemning i truppen. Hvorfor skulle vi ikke være glade? Det er en virkelig fed kamp, der er i vente, så vi skal bare være positive, lyder det til slut fra den serbiske landstræner.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder