Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
fodbold
  1. Fodbold

EM: Koeman er stolt af sit hold

Den hollandske landstræner, Ronald Koeman, er stolt af, at hans hold er nået så langt ved EM i Tyskland, hvor de nu er i semifinalen.

Det har været lidt op og ned for Holland ved denne EM-slutrunde i Tyskland, men de har alligevel formået at spille sig frem blandt de sidste fire hold i turneringen.

De skal nu møde England i semifinalen, og den hollandske landstræner, Ronald Koeman, går efter at vinde turneringen, når de nu er kommet så langt, som de er.

Koeman er stolt af sit hold

EM-slutrunden har været lidt svingende for Holland indtil videre, men de er altså endnu ikke klar til at pakke deres kufferter sammen og tage hjem fra Tyskland, nu hvor der kun er tre kampe tilbage af turneringen.

Holland er nemlig klar til semifinalen, hvor de skal møde England, og pladsen blandt de fire sidste hold kom i hus, efter de leverede et comeback mod Tyrkiet, hvor de var nede med 0-1, men kom tilbage i opgøret, og vandt med 2-1, og bookede billetten til semifinalen.

Den hollandske landstræner, Ronald Koeman, mener allerede, at hans hold har gjort det bedre, end der var mange, der forventede af dem, men når de er kommet helt frem til semifinalen nu, så vil han også videre til finalen og vinde turneringen, slår han selv fast.

- Tyrkiet spillede en stor kamp. De har en masse passion og en masse dygtige spillere, men det handler også om held. Det havde vi i de sidste fem minutter, for Tyrkiet kunne have udlignet til 2-2.

- Ingen forventede, at vi skulle nå semifinalen, men det er ikke ovre endnu. Når du når så langt vil du også i finalen. Vi vil vinde finalen, lyder det fra den hollandske landstræner.

Hvis Holland skal spille sig i finalen, kræver det først og fremmest, at de vinder over England, når de møder dem i semifinalen.

Kan hollænder blive topscorer?

Der er ikke nogen, der for alvor har bombet løs ved EM indtil videre, så der er stadig spænding om, hvem der skal ende med at blive topscorer ved turneringen, der slutter med finalen på søndag.

Der er kun to semifinaler og finalen tilbage, og lige nu er der fire spillere, der har scoret tre mål hver. Det er Jamal Musiala, Ivan Schranz, Georges Mikautadze og Cody Gakpo.

Den eneste af de spillere, der stadig kan lægge til sin scoringstotal, er den hollandske profil, Cody Gakpo, og i kvartfinalen mod Tyrkiet troede han faktisk, at han havde fået scoret sit fjerde mål i turneringen.

Gakpo blev nemlig noteret for det hollandske mål til 2-1 i første omgang, men det blev efterfølgende ændret til at være et tyrkisk selvmål, og dermed missede han også muligheden for at komme op på fire scoringer i alt.

Efter kvartfinalen blev den hollandske stjerne selvfølgelig også spurgt ind til den situation, men han lader sig ikke gå på af, at det ikke er ham, der i sidste ende kommer til at stå på den hollandske scoring.

- Det er okay, og det går nok, nu når vi er gået videre til semifinalen, lød det fra Gakpo.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder