Danmark skal i kamp igen tirsdag aften, hvor de spiller på udebane mod miniputterne fra San Marino i EM-kvalifikationen.
Det begynder efterhånden at se rigtig godt ud for Danmark i forhold til at komme med til EM-slutrunden i Tyskland næste sommer, nu hvor der er tre kampe tilbage i deres gruppe i EM-kvalifikationen.
Danskerne er tæt på at sikre sig billetten til slutrunden, men der er selvfølgelig stadig kampe, der skal spilles, og i den kommende kamp gælder det San Marino på udebane.
Hvem | San Marino - Danmark |
Hvad | EM-kvalifikationen |
Hvornår | 17. oktober, kl. 20:45 |
Hvor | Stadio Olimpico San Marino |
Stream | TV2 |
San Marino har ikke haft nogen god EM-kvalifikation indtil videre, og i deres seneste kamp i kvalifikationen spillede de på udebane mod Nordirland, hvor de måtte tage hjem uden point, da de blev slået med 3-0 i det opgør.
Efter de første syv runder har San Marino tabt alle kampene, og ligger på sidstepladsen i gruppen med nul point. De har heller ikke scoret et eneste mål i de syv kampe, men de har til gengæld lukket 24 mål ind indtil videre.
Nu skal de møde Danmark på hjemmebane tirsdag aften, og danskerne kommer med selvtillid fra deres seneste kamp, hvor de i lørdags spillede på hjemmebane mod Kasakhstan, og her blev det til tre point til Danmark, da de vandt kampen i Parken med 3-1.
De første syv kampe har kastet 16 point af sig for Danmark, og de er placeret som nummer to med samme pointantal som Slovenien, der ligger nummer et. Der er fire point ned til både Finland og Kasakhstan, der kommer efter Danmark med deres 12 point, så det ser ret godt ud for danskerne forud for de sidste tre kampe.
San Marino og Danmark har kun spillet mod hinanden en enkelt gang tidligere, da de i sidste måned mødtes i Parken, og her blev det til en meget sikker sejr til Danmark, de kunne gå fra banen med 4-0.
Da Danmark lørdag aften spillede på hjemmebane mod Kasakhstan i EM-kvalifikationen, skulle det ende med at blive en ganske speciel kamp for Robert Skov, der spillede en stor rolle i sejren på 3-1.
For det første var det første gang i næsten tre år, at Skov startede inde på det danske landshold, og det fortryder landstræner, Kasper Hjulmand, helt sikkert heller ikke, da det var ham, der tegnede sig for to af de danske mål.
For Skov selv var det også en meget stor aften, da det ikke har været så nemt for ham de senere år, men det betyder rigtig meget for ham at repræsentere Danmark og være med til at skabe resultater for landsholdet.
- Det var stort. Det er det største at repræsentere sit land. Jeg har jo fået nogle slag i hovedet de sidste par år, men det er fantastisk at være en del af den her gruppe.
- Selvom jeg ikke har spillet i lang tid, har jeg altid følt mig som en kæmpe del af landsholdet, og jeg er enorm glad og stolt over at kunne bidrage til sejren i dag.
- Ja, altså. Det betyder meget at være en del af den her gruppe, og det er bare dejligt at repræsentere sit land, lød det fra Skov efter kampe mod Kasakhstan.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies