Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
fodbold
  1. Fodbold

EM-kvalifikation: Danmark kan sikre EM mod Slovenien

Der er topkamp i EM-kvalifikationens Gruppe H, hvor Danmark spiller på hjemmebane mod Slovenien i en kamp med vigtige point på spil.

Der er igen kampe i EM-kvalifikationen i denne uge, og det begynder at spidse til i de forskellige grupper, hvor der ikke er mange kampe tilbage, der skal spilles.

Der er en vigtig kamp i Parken fredag aften, hvor Danmark kan spille sig til EM i 2024, hvor de tager alle tre point, når Slovenien kommer på besøg i den næstsidste gruppekamp.

Topkamp i Gruppe H

Danmark er med i Gruppe H i EM-kvalifikationen, og der har været en del spænding i den gruppe, hvor det har været nogle forskellige hold, der har ligget på de øverste placeringer i gruppen, men nu begynder der at tegne sig en afgørelse.

I den seneste runde spillede Danmark på udebane mod San Marino, og det var en skuffelse for dem, selvom de vandt med 2-1, og tog alle tre point, og danskerne har nu vundet deres seneste fire kampe i træk i deres gruppe.

Efter otte kampe har Danmark hentet seks sejre, et nederlag og en enkelt uafgjort, og det giver dem i alt 19 point, hvilket rækker til en placering som nummer to i gruppen, hvor de har samme pointantal som Slovenien, der lige nu ligger nummer et i gruppen med en bedre målscore.

Der er to kampe tilbage i gruppen, og både Slovenien og Danmark har fire point ned til Kasakhstan på tredjepladsen. Det betyder altså også, at hvis der kommer en vinde af opgøret i Parken, så vil det hold allerede være kvalificeret til den kommende EM-slutrunde forud for den sidste gruppekamp.

Danmark og Slovenien mødte også hinanden i gruppen tilbage i juni, og her sluttede opgøret 1-1. Udover den kamp har de også mødt hinanden to gange tidligere, og her er det blevet til dansk sejr i dem begge.

Vestergaard er tilbage på landsholdet

Den rutinerede forsvarsspiller, Jannik Vestergaard, har ikke været med på det danske landshold siden juni 2022, men nu er han dog blevet udtaget af landstræner, Kasper Hjulmand, til denne landsholdssamling.

I sidste sæson var han slet ikke inde i betragtningerne i sin engelske klub, Leicester, da de spillede i Premier League, men efter de rykkede ned, og spiller i Championship i denne sæson, så har den 31-årige Vestergaard fået en masse spilletid, og har leveret nogle rigtig gode præstationer for holdet.

Kasper Hjulmand fortæller da også, at det derfor ikke var svært for ham at udtage Vestergaard, der også var inde i hans overvejelser, da han skulle udtage det danske landshold sidste gang.

- Det er meget naturligt med Jannik. Det var tæt på sidste gang, og siden dengang har han nærmest lagt endnu mere på. Han er rigtig, rigtig god på bolden. Han har rigtig gode afleveringer og kender vores ting. Det er en fornøjelse at have ham med igen, ikke kun for sine spillemæssige egenskaber, men også som menneske og leder. Han indeholder så meget, så vi glæder os til at få ham ind igen.

- Nu er han tilbage og nyder sin fodboldtilværelse. Han er tilbage på sit rigtige niveau, og så er han en gevinst på ethvert hold, lyder det fra landstræneren.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder