Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
da-dk GÅ TIL bet365 Sport
fodbold
  1. Fodbold

EM-kvalifikation: Danmark spiller mod Nordirland

Danmark står overfor to vigtige kampe i EM-kvalifikationen, hvor det er vigtigt for dem, at der kommer en del point på kontoen.

Ligaerne rundt omkring er gået på sommerpause, men det er ikke alle spillere, der har fået lov til at gå på ferie endnu, da der stadig er nogle kampe, der skal spilles.

Der er nemlig fuld gang i EM-kvalifikationen, hvor det danske landshold lige nu er samlet forud for to ret vigtige kampe i deres gruppe, så her er der endnu ikke tid til ferie.

HvemDanmark - Nordirland
HvadEM-kvalifikationen
Hvornår16. juni, kl. 20:45
HvorParken
StreamTV2
OddsDanmark 1.28, uafgjort 5.50, Nordirland 10.00

Danmark er på jagt efter point

Danmark er i gruppe H i EM-kvalifikationen, hvor der udover dem selv også er hold som Slovenien, Kasakhstan, Finland, Nordirland og San Marino, og i den gruppe er danskerne i hvert fald favoritter til at gå videre.

Indtil videre har Danmark spillet to kampe, og det har været en ret blandet oplevelse for dem. I den første kamp blev det til en sejr på 3-1 hjemme over Finland, mens de i den anden kamp spillede på udebane mod Kasakhstan, og tabte meget skuffende med 3-2.

De to bedste hold fra gruppen går videre, og nu hvor alle hold har spillet to kampe, ligger danskerne nummer to, hvor der dog er tre andre hold, der også har tre point. Slovenien ligger i toppen af gruppen med seks point, hvilket er maksimum efter to runder.

Fredag aften venter der så en vigtig kamp for Danmark, når de møder Nordirland, hvor de har fordel af hjemmebane i Parken, og det er altså et opgør, hvor det er vigtigt for dem at få tre point på kontoen, så de rejser sig efter den seneste skuffelse i Kasakhstan.

Siden 2000 har Danmark og Nordirland mødt hinanden fire gange, og i det seneste opgør vandt Nordirland på hjemmebane, og inden da blev det til tre uafgjorte kampe i træk, så det er ikke fordi, det er et hold, danskerne normalt har det så godt imod.

Dolberg er udeladt af truppen

Tidligere har Kasper Dolberg været en vigtig spiller på det danske landshold, men det er han ikke lige i øjeblikket, da han ikke har været med de seneste to gange, hvor landsholdet har været samlet.

Ved den seneste landsholdssamling var Dolberg ramt af en skade, men denne gang er han simpelthen bare valgt fra, da han ikke har spillet ret meget på det seneste, og heller ikke har præsteret så godt, når han så har fået muligheden.

Ligesom Dolberg så er Thomas Delaney heller ikke med denne gang, og landstræner, Kasper Hjulmand, har sat lidt ord på fraværet af de to.

- Jeg synes, at begge spillere er sindssygt vigtige. Jeg synes jo, at Kasper har et fantastisk potentiale som angriber, og jeg håber virkelig, at han lander et sted, hvor han finder sig til rette. Han skal få trænet, spillet nogle kampe og vise, hvad han kan. Jeg tror virkelig meget på ham, siger Hjulmand.

Dolberg er ejet af Nice, men har i denne sæson været lejet ud til både Sevilla og Hoffenheim uden succes, og Hjulmand håber på, at han får truffet en god beslutning om fremtiden denne sommer.

- Jeg ville ønske, at jeg var i en klub, hvor jeg kunne arbejde med ham hver dag, fordi han er en fantastisk angriber. Jeg tror meget på ham, og jeg ved godt, hvordan jeg selv ville gøre det. Jeg håber, at han får truffet et godt valg, og at han får en træner, der kan se, hvem han er, og hvordan han skal spille, lyder det til slut fra landstræneren.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter

Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder