Den danske landstræner, Kasper Hjulmand, har sat navne på de spillere, der udgør Danmarks trup til de to kommende kampe i EM-kvalifikationen.
Danmark har ikke fået nogen særlig god start på EM-kvalifikationen, hvor de efter de to første kampe står med tre point, efter de i den seneste kamp meget overraskende tabte på udebane mod Kasakhstan.
Derfor er danskerne lidt pressede forud for de to kommende kvalifikationskampe, hvor det er ret vigtigt, at der bliver sat en del point ind på kontoen.
Hvem | Danmark - Nordirland |
Hvad | EM-Kvalifikation |
Hvornår | 16. juli, kl. 20:45 |
Hvor | Parken |
Stream | TV2 |
Odds | Danmark 1.28, uafgjort 5.25, Nordirland 11.00 |
Den 16. juni spiller Danmark på hjemmebane mod Nordirland i Parken, og tre dage senere, den 19. juni, skal de en tur til Slovenien for at spille mod dem.
I sidste uge udtog den danske landstræner, Kasper Hjulmand, sin trup til de to kampe, og her er overblikket over de 25 spillere, der er med.
Målmænd:
Kasper Schmeichel (OGC Nice)
Frederik Rønnow (Union Berlin)
Mads Hermansen (Brøndby IF)
Forsvarsspillere:
Victor Nelsson (Galatasaray)
Simon Kjær (AC Milan)
Andreas Christensen (FC Barcelona)
Joachim Andersen (Crystal Palace)
Alexander Bah (Benfica)
Joakim Mæhle (Atalanta)
Rasmus Nissen Kristensen (Leeds)
Jens Stryger Larsen (Trabzonspor)
Mathias 'Zanka' Jørgensen (Brentford)
Midtbanespillere:
Pierre-Emile Højbjerg (Tottenham)
Mathias Jensen (Brentford)
Christian Eriksen (Manchester United)
Morten Hjulmand (Lecce)
Mikkel Damsgaard (Brentford)
Philip Billing (Bournemouth)
Angribere:
Rasmus Højlund (Atalanta)
Martin Braithwaite (Espanyol)
Jonas Wind (Wolfsburg)
Mohamed Daramy (FC København)
Jesper Lindstrøm (Eintracht Frankfurt)
Yussuf Poulsen (RB Leipzig)
Andreas Skov Olsen (Club Brügge)
I forhold til den seneste landsholdstrup vil man kunne se, at spillere som Christian Eriksen, Yussuf Poulsen og Andreas Skov Olsen er tilbage igen, efter de ikke var med senest.
Den danske landstræner åbnede også op for, at der kan blive sorteret en eller to spillere fra truppen inden den første kamp, men det var endnu ikke noget, han havde lagt sig fast på, da han præsenterede truppen.
Denne landsholdssamling ligger på et tidspunkt, hvor de store nationale ligaer er spillet færdig, og for nogle spillere har det været tilfældet i et stykke tid, at de ikke har spillet ligakampe.
Derfor lægger landstræneren da heller ikke skjul på, at det ikke har været nogen nem udtagelse for ham, da der har været forskellige ting, han skulle overveje, når han skulle udtage spillerne.
- Det har været et vanskeligt vindue på grund af timingen, hvor de nationale turneringer stopper på forskellige tidspunkter. Vi har en Anders Dreyer, der spillede sin sidste kamp i Anderlecht den 28. april. Han kan umuligt være klar to måneder senere uden at spille fodbold. Nogle stoppede den 27. maj, og så er der andre, der stadig ikke har spillet den sidste kamp.
- Vi har en fantastisk trup, og vi ved, hvad der skal ske nu. Vi er lidt halvt under pres nu. Vi har en stærk trup med en stærk moral, og det skal vi vide, siger Hjulmand.
Spillerne kommer også til landsholdet med forskellige ting i bagagen. Nogle er rykket ned med deres klub, mens andre har opnået store ting. Det får dog inden betydning i landsholdslejren.
- Spillerne kommer fra forskellige situationer, men så snart de er sammen og kigger på hinanden her, så falder tingene lidt i hak, og så er de et andet sted. De får en ny inspiration, og så er det os, der er holdet, slutter Hjulmand.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies