Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
Newcastle og Leicester mødes i EFL Cuppens kvartfinale.
  1. Fodbold

EM-kvalifikation: De sidste hold til slutrunden skal findes

Der er lagt op til tre finaler i EM-kvalifikationen, hvor der skal sættes navn på de sidste hold, der skal med til EM til sommer.

Der mangler stadig at blive sat navn på tre hold, der skal med til EM i Tyskland den kommende sommer, men nu skal det endelig afgøres.

Tirsdag aften spilles de tre playoff-finaler, hvor vinderne spiller sig til en plads ved EM 2024, og taberne må kigge langt efter en plads i det fornemme selskab i Tyskland.

Georgien – Grækenland

Da de to hold spillede hver sin semifinale i denne EM-playoff, var der overhovedet ikke tvivl om, at de begge skulle videre til finalen, da det skete i temmelig sikker stil.

Georgien spillede på hjemmebane mod Luxembourg, og her kom de foran med 1-0 fem minutter før pausen, og i anden halvleg fik Luxembourg et rødt kort med en halv times tid igen. Kort efter udbyggede Georgien til 2-0, og den fik de kørt stille og roligt hjem, så det også blev kampens resultat.

I Grækenlands semifinale spillede de på hjemmebane mod Kasakhstan, og her var spændingen allerede sparket langt væk efter de første 45 minutter, da de var foran med 4-0 ved pausen, og deres ene scoring i anden halvleg gjorde så, at de vandt kampen med 5-0.

Man kan derfor ikke sige, at hverken Georgien eller Grækenland spillede sig fuldt ud i deres kamp, så de er klar til at give den fuld gas, når de møder hinanden.

Ukraine – Island

Lidt anderledes var det i denne semifinale, hvor Ukraine kæmpede hårdt for at levere et comeback, mens Island ikke havde de store problemer med at spille sig videre.

Ukrainerne var på en svær opgave på udebane mod Bosnien-Hercegovina, og det var også hjemmeholdet, der kom foran 1-0 i anden halvleg på et ukrainsk selvmål, men med to mål i kampens sidste minutter lykkedes det for Ukraine at vinde kampen på hovedet og vinde med 2-1.

Island spillede på udebane mod Israel, og efter en halv time kom hjemmeholdet foran med 1-0 på et straffespark, men Island lavede to mål inden pausen, så de var foran med 2-1. I anden halvleg lavede de yderligere to mål sent i kampen, så de endte med at vinde kampen ret sikkert med 4-1.

Nu skal Ukraine og Island så mødes i finalen om en plads ved EM, og det bliver spændende at se, hvem af dem der har brugt flest kræfter i deres semifinale. Der er lagt op til et ret jævnbyrdigt opgør.

Wales – Polen

Et jævnbyrdigt opgør kan det også godt blive her, når Wales og Polen står overfor hinanden. Der var heller ikke nogen af dem, der havde problemer med at spille sig videre til playoff-finalen.

Wales spiller hjemme mod Finland i semifinalen, og her kom de hurtigt foran med 1-0 efter tre minutter, og da holdene gik til pause, var Wales foran med 2-1. De scorede to mål mere i anden halvleg, så de vandt opgøret med 4-1.

For Polens vedkommende spillede de på hjemmebane mod Estland, og her stod der 1-0 til Polen ved pausen, hvor Estland havde fået en mand vist ud. Gæsterne kunne ikke holde stand i anden halvleg, hvor de kom bagud med 5-0, inden de fik et trøstmål, og så tabte de med 5-1.

Der er lagt op til en spændende finale, når Wales og Polen møder hinanden, og her er det ret svært at pege på, hvem der er favorit. Men det kan meget vel blive en underholdende affære.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder