England skal ud og spille EM-kvalifikation nu her, og i det første opgør er det Malta, de skal spille mod.
Ligaerne rundt omkring er gået på sommerpause, men det er ikke alle spillere, der har fået lov til at gå på ferie endnu, da der stadig er nogle kampe, der skal spilles.
Der er nemlig fuld gang i EM-kvalifikationen, hvor det engelske landshold lige nu er samlet forud for to ret vigtige kampe i deres gruppe, så her er der endnu ikke tid til ferie.
Hvem | Malta - England |
Hvad | EM-kvalifikation |
Hvornår | 16. juni, kl. 20:45 |
Hvor | Ta' Qali |
Stream | TV2 Sport X |
Odds | Malta 41.00, uafgjort 15.00, England 1.04 |
EM-kvalifikationen er kommet godt i gang, og i gruppe C er der fem hold med, og det er England, Italien, Nordmakedonien, Ukraine og Malta, der kæmper om at komme til EM næste sommer, hvor de to bedst placerede hold kommer med.
England har spillet deres første to kampe i kvalifikationen, hvor de først spillede ude mod Italien, som de slog med 2-1, og så blev det også til en sejr på 2-0 hjemme over Ukraine.
Det betyder, at England har maksimumpoint efter de to første runder, hvor de altså ligger på førstepladsen med seks point, mens Italien og Nordmakedonien begge har tre point. Det har derfor været en ganske god start for England i deres kvalifikation.
Nu skal englænderne så i kamp igen, og her venter der et møde med Malta på udebane, og her skal englænderne altså også være ret store favoritter, da det er gruppens bundhold, de skal møde. Malta har indtil videre ingen point, og har haft en svær start på kvalifikationen.
I den første runde var de på besøg hos Nordmakedonien, hvor de tog hjem med et nederlag på 2-1 i bagagen, og efterfølgende spillede de mod Italien på hjemmebane, hvor de måtte se sig besejret med 2-0. Det efterlader dem altså uden point efter de første par kampe, inden de skal spille mod England.
Både Jude Bellingham og Lewis Dunk var udtaget til den engelske trup frem mod de kommende landskampe, men der er dog ikke nogen af dem, der kommer i kamp i denne omgang.
Begge spillere er nemlig ramt af skader, og mens Bellingham dog er blevet i landsholdslejren for at modtage behandling der, så har Dunk sagt farvel og er taget hjem for at pleje sin skade.
Det blev bekræftet tidligere på ugen, at tilstanden på de to spillere var således, at der ikke var mulighed for, at de kunne være med i kampene, så det er samtidig andre spilleres mulighed for at komme ind og få noget spilletid i stedet for de to.
Samtidig er der også en del spillere, der først er mødt senere ind i den engelske lejr i denne omgang. Det drejer sig om Declan Rice, der har spillet finale i Conference League for West Ham, og så drejer det sig om de spillere, der spiller for Manchester City, som i weekenden spillede finale i Champions League.
Det er altså Malta, der er modstander for England på udebane fredag aften, men det er ikke den eneste kamp, de skal spille i denne omgang. Mandag skal de nemlig i kamp igen mod Nordmakedonien, og det opgør spilles hjemme i England på Old Trafford.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies