Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
fodbold
  1. Fodbold

EM-kvalifikation: England på overkommelig opgave

England ser ud til at komme på en overkommelig opgave i EM-kvalifikationen fredag aften, hvor de får besøg af Malta.

Der er igen kampe i EM-kvalifikationen i denne uge, og det begynder at spidse til i de forskellige grupper, hvor der ikke er mange kampe tilbage, der skal spilles.

England er allerede kvalificeret til EM-slutrunden i 2024, selvom der stadig er to kampe tilbage i gruppespillet, og de skal nu ud og spille mod Malta i en kamp, der ser ret overkommelig ud for dem.

England er store favoritter

I sidste runde i EM-kvalifikationen spillede England på hjemmebane mod Italien, og her havde englænderne ikke noget problem med at tage alle tre point efter en sejr på 3-1, og det har været en ret god kvalifikation for England.

Efter de første seks kampe har England endnu ikke tabt en kamp, hvor det er blevet til fem sejre og en enkelt uafgjort. Med 16 point ligger de nummer et, og med to kampe tilbage har de allerede sikret sig en plads i den kommende EM-slutrunde.

Nu skal England ud i deres sidste hjemmekamp i kvalifikationen, og det bliver mod Malta, der modsat englænderne har haft en rigtig dårlig kvalifikation, og i deres seneste kamp måtte de gå fra banen hjemme, hvor de havde tabt 3-1 til Ukraine.

Malta har ikke et eneste point på kontoen, da det er blevet til syv nederlag i deres syv kampe, og de har også kun formået at score to mål i de syv opgør. De har selvfølgelig ikke noget at spille for i opgøret mod England, men de vil sikkert godt have point i kvalifikationen.

Da England og Malta spillede det første opgør mod hinanden i kvalifikationen tilbage i juni, blev det til en sikker engelsk sejr på udebane på 4-0. De to hold har gennem tiden mødt hinanden fire gange i alt, og her har englænderne vundet alle fire opgør.

England må undvære Reece James

Forud for denne sæson blev Reece James udnævnt dom anfører for Chelsea, da Mauricio Pochettino blev manager i den engelske klub, men det har ikke været den start på sæsonen, som han havde håbet på.

Den unge venstre back har været ramt af skader i starten af sæsonen, og derfor var det først i sidste uge mod Tottenham, at den 23-årige anfører for første gang i denne sæson var i stand til at starte inde for Chelsea.

Det er ikke kun for nyligt, James har været skadesplaget, det har han været det seneste års tid, og det er også årsagen til, at han ikke er blevet udtaget til det engelske landshold i denne omgang, selvom landstræner, Gareth Southgate, havde håbet på, at James kunne have været med.

- Jeg havde håbet på at kunne indkalde Reece James, men han føler sig ikke helt klar endnu. Det forstår jeg godt, udtalte Southgate, da han udtog det engelske landshold i sidste uge.

James spillede fem minutter i en landskamp mod Italien tilbage i marts i år, men ellers har han ikke været en del af det engelske landshold siden september sidste år.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder