Der er masser af landskampe på programmet i den kommende tid, og her skal Frankrig starte med at spille mod Irland.
Der er landskampspause i den kommende tid, hvor der igen er lagt op til, at der skal spilles kampe i EM-kvalifikationen, hvor der er nogle af de store nationer, der skal i kamp.
Frankrig er kommet rigtig godt i gang med deres EM-kvalifikation, og det skal de forsøge at fortsætte med, når de spiller på hjemmebane mod Irland i den kommende kamp.
Hvem | Frankrig - Irland |
Hvad | EM-kvalifikation |
Hvornår | 7. september, kl. 20:45 |
Hvor | Parc des Princes |
Stream | TV2 Sport X |
Frankrig har fået en rigtig god start på EM-kvalifikationen, hvor de indtil videre har spillet fire kampe, og de har vundet dem alle sammen, så der er maksimumpoint, 12 point, efter de første kampe.
Senest spillede de på hjemmebane mod Grækenland, og her måtte de slide lidt for det, men det endte med en sejr på 1-0, og der blev igen sat tre point ind på kontoen, og de har endnu ikke lukket et mål ind i kvalifikationen indtil videre.
Nu skal Frankrig igen spille på hjemmebane i den kommende kamp i EM-kvalifikationen, og her er deres modstander Irland, som ikke er kommet så godt i gang med deres kvalifikation, og også har brug for at få nogle flere point på kontoen, så de ikke kommer for langt bagud for tidligt.
Irland har kun spillet tre kampe indtil videre i kvalifikationen, og her har de fået tre point efter en enkelt sejr og to nederlag. Sejren hentede de i deres seneste kamp i kvalifikationen, hvor de spillede på hjemmebane mod Gibraltar, som de slog med 3-0.
Frankrig har haft et godt tag på Irland i de seneste indbyrdes kampe, da det er blevet til fransk sejr i de seneste tre kampe mod Irland. I de seneste fem indbyrdes kampe har de vundet de fire, mens en enkelt kamp er endt uafgjort.
Efter at have været uden klub i et stykke tid har Benjamin Mendy skrevet kontrakt med Lorient hjemme i Frankrig, og der er også mulighed for, at han igen kan komme tilbage på det franske landshold.
Tidligere er det blevet til ti landskampe for Frankrig, og hvis skiftet til Lorient bliver en succes for ham, vil den franske landstræner, Didier Deschamps, heller ikke afvise, at han kan komme med på landsholdet igen i fremtiden.
- Mediedomstolen havde allerede dømt ham, men retsafgørelser er bindende for os, og jeg mener, at vi skal respektere dem og ikke kommentere på dem. Benjamin har ikke været i stand til at spille i to år, og han ønsker at genoptage sin karriere i Lorient.
- Fra det øjeblik, hvor retten fandt ham uskyldig, kan jeg ikke se, hvorfor jeg skulle betragte ham som uaktuel, selvom hans tilbagevenden ikke er på dagsordenen, lyder det fra den franske landstræner.
Den 29-årige Mendy har også tidligere spillet for Manchester City, hvor det blev til 75 kampe for den engelske storklub, og inden da spillede han også både for Monaco og Marseille hjemme i Frankrig, inden han tog til England.