Frankrig spiller på udebane mod Grækenland i den sidste kamp i EM-kvalifikationen, og der er som sådan ikke noget på spil.
EM-kvalifikationen er meget tæt på at blive afsluttet, da der kun er en enkelt runde tilbage, og der er stadig nogle ret interessante kampe, der venter på at blive spillet.
Frankrig har været helt suveræne gennem kvalifikationen, og kan tage den 8. sejr ud af otte mulige, når de i den sidste gruppekamp spiller på udebane mod Grækenland, der ikke har noget at spille for.
Lørdag aften spillede Frankrig på hjemmebane mod Gibraltar i EM-kvalifikationen, og her blev gæsterne groft sagt ødelagt fuldstændigt, da franskmændene vandt kampen med hele 14-0, efter der stod 7-0 ved pausen. Det blev lidt af en fodboldlektion.
Det har indtil nu været en perfekt EM-kvalifikation for Frankrig, der har vundet deres syv kampe, og ligger nummer et i Gruppe B med 21 point. De har kun lukket et enkelt mål ind i de syv runder, de har spillet indtil videre, og billetten til EM er sikret for længe siden.
Nu jagter de så den 8. sejr i kamp nummer otte, hvor de spiller på udebane mod Grækenland. Grækerne spillede deres seneste kvalifikationskamp i sidste måned, hvor de tabte 1-0 hjemme mod Holland, og det nederlag kom efter to sejre i træk.
Grækenland ligger nummer tre i gruppen med 12 point, men de har udspillet deres chance for at komme med til EM-slutrunden i Tyskland, så de har ikke andet end æren at spille for mod Frankrig. Men de vil sikkert gerne være med til at stoppe franskmændenes suveræne stime i gruppen.
I fjerde runde i EM-kvalifikationen, tilbage i juni, spillede Frankrig på hjemmebane mod Grækenland, og her vandt hjemmeholdet 1-0. De to hold har spillet mod hinanden tre gange gennem tiden, hvor det er blevet til to franske sejr og en sejr til Grækenland. Alle er endt 1-0.
Da Frankrig smadrede Gibraltar lørdag aften, spillede den stærke angriber, Kylian Mbappe, selvfølgelig også en rolle i det. Han scorede tre mål, og det var 17. gang i hans karriere, han scorede hattrick.
De tre mål betyder også, at Mbappe nu har scoret præcis 300 mål i sin karriere, for klubhold og landshold, og det er en milepæl, han runder nu, hvor der stadig er en måneds tid til, han fylder 25 år.
Det er en imponerende milepæl at nå på dette tidspunkt, og han runder altså de 300 mål hurtigere, end både Lionel Messi og Cristiano Ronaldo gjorde. Messi var 25 år og fire måneder, mens Ronaldo var 27 år.
Man kan selvfølgelig godt argumentere for, at det er lidt lettere at score mange mål for PSG i den franske liga, end det var for Messi og Ronaldo i hhv. La Liga, Premier League og Serie A, men uanset hvad er det imponerende at have scoret 300 mål allerede.
Der er dog stadig langt op til de to ikoner for Mbappe, da Messi lige nu har scoret 821 mål i sin karriere, mens Ronaldo er på 865 scoringer.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.