Der er vigtige point på spil for begge hold, når Italien og Ukraine tørner sammen i EM-kvalifikationen i denne runde.
Der er spænding i EM-kvalifikationens Gruppe C, hvor England har lagt sig i spidsen ret suverænt, mens der er flere hold, der kan komme i spil til den vigtige andenplads, der også giver adgang til EM-slutrunden næste sommer.
Der er lagt op til en spændende duel mellem to af de hold, der slås om andenpladsen, når Italien og Ukraine mødes i en kamp, hvor der er vigtige point på spil.
Hvem | Italien - Ukraine |
Hvad | EM-kvalifikationen |
Hvornår | 12. september, kl. 20:45 |
Hvor | San Siro |
Stream | Vises ikke |
Italien har ikke leveret på højeste niveau på det seneste, og deres start i EM-kvalifikationen frem mod slutrunden næste sommer har heller ikke ligefrem været fremragende indtil videre.
Godt nok har italienerne kun spillet tre kampe, og her er det blevet til fire point efter en sejr, en uafgjort og et nederlag. I deres seneste kamp i sidste uge spillede de på udebane mod Nordmakedonien, og her måtte de nøjes med at få et enkelt point med hjem, da kampen sluttede 1-1.
Nu skal de så ud i en hjemmekamp mod Ukraine, der ligger nummer to i gruppen efter England, hvor de har tre point mere end Italien, og godt nok også har spillet en kamp mere end dem, så det er en vigtig kamp, de to hold skal ud i.
Ukraine spillede i deres seneste kamp på hjemmebane mod England, og der fik de lidt overraskende et enkelt point, da den sluttede 1-1, og ukrainerne har nu vundet to, spillet en enkelt uafgjort og tabt én i deres første fire af otte kampe i EM-kvalifikationen.
Sidste gang Italien og Ukraine spillede mod hinanden, endte opgøret uafgjort 1-1, og inden da havde italienerne overhånden over ukrainerne, da det var lykkedes for dem at vinde fire kampe i træk over dem.
Italiens seneste kamp i EM-kvalifikationen mod Nordmakedonien var den første med Luciano Spalletti som landstræner, og det var nok ikke den debut, hav havde håbet på, da de måtte nøjes med et enkelt point efter 1-1.
Den italienske midtbanespiller, Sandro Tonali, lægger da heller ikke skjul på, at det ikke var det, de var kommet efter, og han var skuffet over, at de ikke fik alle tre point med hjem fra kampen mod nordmakedonerne.
- Det er ikke det, vi håbede på, og heller ikke det resultat vi ønskede at tage med hjem. Skuffelsen er naturlig, ligesom Nordmakedonien har ret til at fejre resultatet. Sådan er fodbold. Alle kampe er svære på landsholdsplan, siger Tonali.
Nu står Italien så overfor endnu en vigtig kamp i kvalifikationen mod Ukraine, og Tonali mener helt generelt, at det er meget vigtigt, at italienerne får genfundet sig selv, så de kan finde tilbage til deres sædvanlige niveau.
- Nu skal vi tilbage på sporet, for om få dage er der endnu en vigtig kamp. Vi skal tilbage til at være Italien. Vi kontrollerede kampen godt, og havde flere chancer, men vi kunne ikke håndtere deres reaktion i de sidste 15 minutter. De er en skam, da vi tillod meget få chancer, men det var nok til at vi kun fik uafgjort, slutter Tonali.