Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
fodbold
  1. Fodbold

EM-kvalifikation: Sådan gik det for Danmark

Danmark har sikret sig billetten til EM-slutrunden i Tyskland næste sommer, og her kigger vi lidt nærmere på, hvordan kvalifikationen er gået.

Danskerne var favoritter til at spille sig til EM fra Gruppe H, og de levede da også op til favoritværdigheden ved at sikre sig billetten til slutrunden i den næstsidste kamp.

Det har ikke været prangende det hele, der er kommet fra det danske landshold i denne kvalifikation, men alligevel var der ikke for alvor tvivl om, at de skulle med til EM.

Lidt kritik af det danske landshold

I EM-kvalifikationen var Danmark havnet i Gruppe H sammen med Slovenien, Finland, Kasakhstan, Nordirland og San Marino, og på papiret skulle det ikke være et problem for Danmark at spille sig videre til EM-slutrunden i Tyskland som en af de to øverste i gruppen.

Det har dog ikke været prangende hele vejen gennem kvalifikationen for Danmark, der allerede i anden runde noget overraskende måtte se sig besejret af Kasakhstan, hvor de tabte 3-2 på udebane i en kamp, hvor danskerne leverede en forfærdelig indsats.

Når nu vi er ved de forfærdelige indsatser, så leverede de også sådan en, da de i runde otte spillede mod San Marino, som er rangeret som det dårligste landshold på FIFA’s Verdensrangliste, og kun formåede at vinde med 2-1 på udebane. Det var San Marinos første scoring i kvalifikationen.

Den sidste kamp i gruppen på udebane mod Nordirland var heller ikke god. Godt nok var det allerede afgjort, at Danmark skulle til EM, men de leverede en skidt præstation, og lukkede kvalifikationen med et nederlag på 2-0.

Generelt har spillet været lidt kritiseret gennem kvalifikationen, men danskerne har altså alligevel hevet pointene hjem, så de kunne placere sig i toppen af gruppen, hvor de altså nu har sikret sig en plads i det fornemme selskab ved den kommende EM-slutrunde i Tyskland til sommer.

Der har da også været lyspunkter imellem, og en af dem har især været Rasmus Højlund. Han var godt nok ikke med i de sidste par kampe, da han var skadet, men han har gennem kvalifikationen bidraget med syv scoringer for Danmark. Fem af dem havde han allerede scoret i de første to runder.

Sikrede billetten hjemme mod Slovenien

I sidste uge spillede Danmark en meget vigtig kamp hjemme i Parken mod Slovenien. De to hold lå side om side i toppen af gruppen, og vinderen af kampen ville i næstsidste runde sikre sig billetten til EM.

Det endte med at blive en god oplevelse for Danmark, der vandt kampen med 2-1, og derfor kunne de glæde sig over at være sikre på at komme til EM i Tyskland til sommer.

Joakim Mæhle og Thomas Delaney stod for de danske scoringer, men det var alligevel en anden spiller, der løb med de fleste overskrifter. Nemlig Yussuf Poulsen, der leverede en rigtig god kamp for det danske hold.

- Han leverede en vanvittig præstation fra start til slut. Yussuf viste, hvad vi mener, når vi siger, at vi vil have alt ud. Det er ikke helt tilfældigt, at når jeg viser billeder omkring holdet og fællesskabet, og det at ofre sig for holdet, så er der ret mange billeder af Yussuf. 

- Og jeg vil bare sige, at jeg har noteret mig, at der er en hel del, der ikke synes, at han skal være her, men jeg tror, at han lukkede munden på alle dem, der mener det. Han er en fantastisk spiller.  Det er derfor, han bliver ved med at spille for et af de bedste hold i Europa, og det er derfor, han bliver ved med at spille for os. Kæmpestor kredit til Yussuf, lød det fra den danske landstræner, Kasper Hjulmand.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder