Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
fodbold
  1. Fodbold

EM-kvalifikation: Sådan ser Danmarks trup ud

Danmark har gode muligheder for at kvalificere sig til WM næste sommer, og her kigger vi på den trup, der skal gøre det.

Der er kun to kampe tilbage i EM-kvalifikationen, hvor Danmark lige nu ligger nummer to, og har rigtig gode muligheder for at spille sig til EM-slutrunden næste sommer, der afholdes i Tyskland.

I de to sidste kampe spiller Danmark hjemme mod Slovenien fredag den 17. november, mens de spiller igen mandag den 20. november, hvor de møder Nordirland på udebane.

Sådan ser truppen ud

Da Kasper Hjulmand i første omgang udtog sit landshold til de to kommende kampe, så truppen således ud:

Kasper Schmeichel
Frederik Rønnow 
Mads Hermansen 
Joakim Mæhle 
Victor Kristiansen 
Andreas Christensen 
Jannik Vestergaard 
Victor Nelsson 
Joachim Andersen 
Rasmus Nissen Kristensen 
Thomas Delaney 
Christian Nørgaard 
Pierre-Emile Højbjerg 
Mathias Jensen 
Christian Eriksen 
Jonas Wind 
Robert Skov 
Rasmus Højlund 
Yussuf Poulsen 
Kasper Dolberg 
Andreas Skov Olsen 
Anders Dreyer

Ved udtagelsen lod Kasper Hjulmand tre pladser i truppen stå åbne, som han kunne udtage senere, og de tre spillere blev så udtaget lige forud for weekenden.

Her pegede landstræneren på Mohamed Daramy, Matt O’Riley og Morten Hjulmand, der altså også kommer med ind i den trup, der skal være med til at spille Danmark til EM næste sommer, og så troede man, at truppen var, som den skulle være.

Tvunget til udskiftning i truppen

To af de store profiler på det danske landshold, Christian Eriksen og Rasmus Højlund, spiller til dagligt for Manchester United, og begge de to danske spillere endte med at blive skadet, da den engelske klub spillede i weekenden.

Grundet skaderne var den danske landstræner, Kasper Hjulmand, tvunget til at lave nogle ændringer i hans trup, hvor både Eriksen og Højlund måtte udgå af truppen, og så har han i stedet valgt at udtage Jens Stryger Larsen og Jesper Lindstrøm.

- Det er fandeme ærgerligt. Det er to gode spillere, som vi ikke får med i de her kampe, men sådan er det jo, lyder det fra Hjulmand, der er meget irriteret over, at han er nødt til at skifte ud i sin trup.

Udover Eriksen og Højlund er den rutinerede anfører, Simon Kjær, også ude med en skade, og det samme er også både Robert Skov og Alexander Bah.

Landstræneren er dog ikke så nervøs for, at skulle mangle de spillere, da han mener, han har nogle alternativer blandt de erstatninger, han har valgt, der også kan gå ind og gøre det godt i de kommende kampe.

- Jeg synes, vi har kvalitetsspillere. Jeg stoler på alle, og sådan er det jo at være træner. Det nytter ikke at gå og tænke på dem, man ikke har med. Jeg er fuld af fortrøstning, jeg synes, vi har en rigtig god gruppe, der ser frem til en stor kamp i Parken, hvor vi kan vinde gruppen, lyder det fra landstræneren.

Danmark kan med garanti sikre sig billetten til den kommende EM-slutrunde allerede fredag aften, hvis de vinder kampen hjemme i Parken mod Slovenien fredag aften.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder