Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
fodbold
  1. Fodbold

EM-kvalifikation: Sverige besøger Aserbajdsjan

Torsdag aften skal Sverige spille på udebane mod Aserbajdsjan i EM-kvalifikationen, hvor de dog ikke har noget at spille for længere.

Der er igen kampe i EM-kvalifikationen i denne uge, og det begynder at spidse til i de forskellige grupper, hvor der ikke er mange kampe tilbage, der skal spilles.

Der er ikke længere noget på spil i EM-kvalifikationens Gruppe F, hvor Sverige har to kampe tilbage, og denne torsdag aften skal de på besøg hos Aserbajdsjan, der heller ikke har noget at spille for.

Begge hold har udspillet deres chance

I deres seneste kvalifikationskamp spillede Aserbajdsjan på hjemmebane mod Østrig, og her måtte hjemmeholdet se sig besejret med 1-0, og det var deres fjerde nederlag ud af seks mulige kampe i gruppespillet indtil videre.

Aserbajdsjan har i alt fået skrabet fire point sammen i de seks gruppekampe, og det placerer dem som nummer fire ud af fem, hvor det kun er Estland, der har gjort det dårligere. Aserbajdsjan har altså kun vundet en enkelt kamp, og de har kun scoret fire mål i de seks kampe.

I denne runde spiller de så på hjemmebane mod Sverige, der heller ikke har fået det ud af deres EM-kvalifikation, som de havde håbet på. I deres seneste to gruppekampe har de spillet mod Belgien og Østrig, og her spillede de uafgjort mod Belgien, og tabte til Østrig.

Det er lige nøjagtig Belgien og Østrig, der ligger i toppen af gruppen, og selvom Sverige ligger nummer tre, er de allerede alt for langt væk, og har hhv. ti og ni point op til de to tophold, så de har groft sagt ikke noget at spille for i deres to sidste gruppekampe.

Aserbajdsjan og Sverige har mødt hinanden en gang tidligere i denne kvalifikation, og det var tilbage i marts, hvor svenskerne var på hjemmebane. Her blev det til en klar svensk sejr på 5-0, hvor det hele blev sat på plads i anden halvleg, da de scorede fire mål.

Potter som svensk landstræner?

Sverige skal have ny landstræner, da man har meldt ud, at Janne Andersson ville stoppe på posten, hvis man ikke kvalificerede sig til EM-slutrunden i 2024, og det står altså allerede nu klart, at man ikke gør det.

Der er flere eksperter, der har bragt Graham Potters navn i puljen, og i det svenske fodboldforbund fortæller generalsekretær, Andrea Möllerberg, også, at englænderens navn er på den liste, han har.

- Den liste med navne, der er sendt til mig, eller som jeg læser... Det er klart, at han er på listen, siger Möllerberg, der dog kan blive i tvivl, om det kan blive for dyrt at hente Potter ind.

- Vi må se, hvad vi har at gøre med, og hvem der er interesseret i denne rolle. Man skal nok brænde for at være landstræner, især fordi det er anderledes end klubfodbold, lyder det til slut fra generalsekretæren.

Den 48-årige Potter har ikke været i job, siden han blev fyret i Chelsea tilbage i april. Grunden til at hans navn bliver sat i forbindelse med jobbet er, at han stod i spidsen for den svenske klub, Östersund, fra 2011 til 2018. Han har også tidligere stået i spidsen for Swansea og Brighton.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder