Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
fodbold
  1. Fodbold

EM-Kvalifikation: Wales spiller mod Tyrkiet

Den sidste runde af EM-kvalifikationen skal afvikles, og i den sidste gruppekamp skal Wales spille på hjemmebane mod Tyrkiet tirsdag aften.

EM-kvalifikationen er meget tæt på at blive afsluttet, da der kun er en enkelt runde tilbage, og der er stadig nogle ret interessante kampe, der venter på at blive spillet.

I Gruppe D spiller Wales på hjemmebane mod Tyrkiet i den sidste gruppekamp, og mens gæsterne er kvalificeret til EM, så har Wales også stadig en lille mulighed for at booke en billet.

Wales skal jagte den lille chance

Wales spillede lørdag eftermiddag på udebane mod Armenien, og her fik de kun et enkelt point med hjem, da kampen sluttede 1-1, og de er nu ubesejrede i deres seneste tre kampe i EM-kvalifikationen, hvor de vandt de to foregående kampe i gruppen.

Det uafgjorte resultat senest betyder dog, at Wales nu ligger nummer tre i gruppen, hvor de er to point efter Kroatien, der ligger nummer to. Der er derfor en lille chance for, at Wales kan snuppe andenpladsen og komme med til EM, men det kræver dog, at Kroatien sætter point til hjemme mod Armenien, mens Wales selv vinder deres kamp.

Waliserne skal selv op imod Tyrkiet på hjemmebane tirsdag aften, og tyrkerne kommer med en sejr på 4-0 over Letland i oktober som deres seneste kamp, og de har været ret godt kørende i denne kvalifikation.

Tyrkiet har i deres syv kampe i gruppen hentet 16 point efter fem sejre, en enkelt uafgjort og et nederlag, og de ligger nummer et med tre point ned til Kroatien på andenpladsen og fem point ned til Wales på tredjepladsen, så de har allerede sikret sig billetten til EM-slutrunden.

Wales og Tyrkiet har mødt hinanden en gang tidligere i denne kvalifikation, da Tyrkiet var på hjemmebane i fjerde runde, tilbage i juni, og her blev det til tre point til hjemmeholdet, der vandt kampen med 2-0.

Tyrkiet leverede stor præstation i Kroatien

I sidste måned spillede Tyrkiet på udebane mod Kroatien i EM-kvalifikationen, og her leverede Tyrkiet lidt af et resultat, da de tog alle tre point med hjem efter en sejr på 1-0.

Det var første gang nogensinde, Kroatien tabte en EM-kvalifikationskamp på hjemmebane, og derfor var det også noget af en bedrift, som den tyrkiske landstræner, Vincenzo Montella, var rigtig begejstret over, at hans hold fik leveret i den kamp.

- Det var en vidunderlig aften for Tyrkiet. Vi spillede med stolthed mod en så stærk modstander. Vi må ikke glemme, at dette var Kroatiens første hjemmebanenederlag nogensinde i EM-kvalifikationen, siger Montella.

- Alle vores spillere var fantastiske denne aften. Jeg vil ikke nævne nogen enkeltpersoner efter sådan en holdpræstation. Vi har virkelig lovende unge angrebsspillere, så jeg tror, at fremtiden for tyrkisk fodbold er lys, lyder det til slut fra den tyrkiske landstræner.

Kampen mod Kroatien var samtidig også den første for Montella som tyrkisk landstræner, så man må sige, at han fik en rigtig god start, og nu har han så været med til at sikre den billetten til den kommende sommers EM-slutrunde i Tyskland.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder