Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
fodbold
  1. Fodbold
  2. Fodbold

EM-kvalifikationen: Norge er under pres mod Cypern

Norge skal spille på udebane mod Cypern i EM-kvalifikationen, hvor det er vigtigt for dem at få alle tre point med hjem.

Det ser ikke nemt ud for Norge at kvalificere sig til EM næste sommer, da de er lidt efter Skotland og Spanien i gruppen, og der er ikke så mange runder tilbage.

De skal selvfølgelig holde drømme i live, så længe det er muligt, og det gør de bedst ved at hente alle tre point, når de skal på besøg hos Cypern.

Det ser svært ud for Norge

Der er en del spændende spillere på det norske landshold i øjeblikket, og de har også ambitioner om at komme med til EM-slutrunden i Tyskland næste sommer, men det ser ikke længere så nemt ud for det norske hold.

De hentede godt nok tre point i deres seneste kvalifikationskamp, hvor det blev til en sejr på 2-1 hjemme over Georgien, men inden da var der også nogle skuffende resultater, der havde ramt det norske hold.

Efter de første fem runder er det blevet til to sejre, en uafgjort og to nederlag, hvilket betyder, at de har syv point. De to øverste hold fra gruppen går videre, og Skotland har imponerende 15 point, mens Spanien ligger nummer to med ni point, og spanierne har endda spillet en kamp mindre end nordmændene.

Norge skal i denne runde spille på udebane mod Cypern, og her skal de have tre point med hjem, hvis de vil true spanierne en smule. Cypern ligner godt nok heller ikke ligefrem en skræmmende modstander, da de indtil videre har tabt deres første fem kampe i kvalifikationen, og de har kun scoret to mål.

Sidste gang Norge og Cypern mødte hinanden, blev det til en sejr på 3-1 til Norge, og de har generelt haft et godt tag på cyprioterne, da deres seneste fem indbyrdes møder alle er endt med norsk sejr.

Solbakken har udtaget Oscar Bobb

Der har af og til været spillere fra den danske Superligaen med i den norske landsholdstrup, men denne gang er der kun en enkelt med, og det er Birger Meling, der spiller for FCK.

En af de mere interessante spillere, der er blevet udtaget til det norske landshold i denne omgang, er Oscar Bobb, der normalt spiller for Manchester Citys U21-hold, hvor han har været indblandet i en masse mål i de kampe, han har spillet for holdet.

Det er ikke længe siden, han fik chancen for klubbens førstehold i en pokalkamp, hvor han også leverede en rigtig god præstation, og efterfølgende talte klubbens manager, Pep Guardiola, også varmt om den unge nordmand, men han ville dog ikke blande sig i, om han burde udtages til landsholdet.

- Det er ikke noget, jeg bestemmer, så det er ikke et spørgsmål til mig. Jeg ved det ikke. Jeg tror, Solbakken ved præcis, hvad han skal gøre.

- Jeg tror, Solbakken så Newcastle-kampen, og hvor godt han spillede der mod et Champions League-hold på udebane, men afgørelsen ligger hos ham, lød det fra Guardiola.

Nu er den 20-årige Oscar Bobb altså for første gang udtaget til det norske landshold. Han har tidligere spillet otte kampe for U21-landsholdet, hvor det er blevet til to scoringer.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder