Polen og Østrig er begge kommet pointmæssigt dårligt fra land ved EM, og nu mødes de to hold i en indbyrdes kamp.
Anden runde i EM’s gruppespil er i gang, og i Gruppe D venter der er opgør mellem to hold, der begge kom ud af den første runde uden point i bagagen.
Både Polen og Østrig ligger med nul point i gruppen, og der er derfor vigtige point på spil, når de to hold nu møder hinanden i Tyskland.
På forhånd var Frankrig og Holland spået til at være de store favoritter i Gruppe D, og efter den første runde er spillet i gruppespillet, kan man da også se, at det er de to hold, der har lagt sig i spidsen.
Polen var ude i et opgør mod Holland i den første gruppekamp, og selvom de kom foran tidligt i første halvleg, så måtte de også se Holland udligne inden pausen, og sidst i anden halvleg kom Holland også på 2-1, så Polen fik ikke point med fra det opgør.
Her i anden runde skal Polen så spille mod Østrig, og det er to hold, der står nogenlunde samme sted i gruppen lige nu, efter Østrig i deres første gruppekamp spillede mod Frankrig, og de gik også fra banen uden point i den kamp.
Østrigerne spillede egentlig en ret god kamp, og bød også franskmændene op til dans, men det endte dog alligevel med, at de led et knebent nederlag, da de tabte med 1-0, og det mål Frankrig scorede, var endda et selvmål fra Østrig. Så det var egentlig en spillemæssigt opløftende oplevelse, men resultatmæssigt var det ikke så godt.
Sidste gang Polen og Østrig spillede mod hinanden, var tilbage i 2019, og her spillede de 0-0 i Polen, og hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes kampe mellem de to hold, så har der været to uafgjorte kampe, mens Polen har taget tre sejre.
Spillemæssigt var det ikke så skidt for Østrig, da de spillede mod Frankrig i den første gruppekamp, men det endte alligevel med, at Frankrig vandt kampen med 1-0.
Brøndbys målmand, Patrick Pentz, stod i det østrigske mål, og han var egentlig ikke så utilfreds med østrigernes præstation i kampen. Han mente også, at de havde fortjent mere, end de endte med at få.
- I sidste ende var franskmændene glade for dommerens slutfløjt, for i store dele af anden halvleg fortjente vi en uafgjort. Det er bare min vurdering, men jeg synes, de forsvarede meget lavt. Jeg forventede, at de ville presse højt, fordi de er et af de bedste hold ved slutrunden, siger Pentz.
Målmanden var især også godt tilfreds med, at det lykkedes for Østrig at få lukket så godt ned for den franske stjerne, Kylian Mbappe, der havde svært ved at komme frem til de store chancer i kampen.
- Alle kender ham. Han er en vidunderlig spiller med stor kvalitet. Det er svært at lukke ham ned, men vi gjorde det meget godt, lyder det til slut fra målmanden.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.