Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
fodbold
  1. Fodbold

EM: Spansk stjerneskud glæder sig til finalen

Den kun 16-årige spanier, Lamine Yamal, er meget glad for, at han og Spanien nu er fremme i finalen ved EM i Tyskland.

Spanien har leveret en rigtig flot EM-slutrunde i Tyskland, hvor de indtil videre har vundet alle deres kampe i turneringen, og nu er de også nået frem til finalen.

De kan sende en tak til den unge teenager, Lamine Yamal, da den kun 16-årige spiller scorede i semifinalen mod Frankrig, og var med til at sparke sit hold i finalen.

Yamal er glad for at være i finalen

Lamine Yamal er kommet på hele fodboldverdenens læber, efter han i denne sæson har fået sit store gennembrud for Barcelona, og han er også blevet en vigtig spiller for det spanske landshold.

Han er kun 16 år, men han har også været en vigtig spiller for Spanien ved EM-slutrunden i Tyskland, hvor han trods sin unge alder har spillet en stor rolle, og han har også sin del af æren for, at spanierne nu er helt fremme ved finalen, og stadig kan blive Europamestre.

I semifinalen kom Spanien bagud mod Frankrig, men den unge Yamal tegnede sig for en fremragende udligning, hvor han med et spark over i det lange hjørne også skrev sig ind i historiebøgerne som den yngste målscorer nogensinde ved en EM-slutrunde. Kort efter scorede Dani Olmo også for Spanien til 2-1, der blev kampens resultat.

Udover den flotte scoring kunne Yamal også glæde sig over, at han blev kåret til kampens spiller mod Frankrig, og han glæder sig over, at de nu er fremme ved finalen, ligesom han også er godt tilfreds med det mål, han fik scoret.

- Jeg er meget glad for at være i finalen. Målet kom efter en svær periode. Jeg fik bolden, og jeg tænkte ikke så meget over det, jeg skød bare på mål, og så gik den ind. Det er jeg glad for, lød det fra Yamal efter kampen.

Morata forventes klar til finalen

Der var stor glæde i den spanske lejr, efter de havde vundet over Frankrig i semifinalen, og da kampen var slut, stod de spanske spillere på banen for at fejre deres finaleplads.

Der var en baneløber, der var kommet ind på banen, og en sikkerhedsvagt forsøgte at stoppe ham, men han gled, og ramte direkte ind i Alvaro Moratas højre knæ.

Efterfølgende kunne man godt se på Morata, at han var plaget at sammenstødet med vagten, og det var tydeligt, at det gjorde ondt på ham, da han haltende forlod banen, samtidig med at han tog sig til sit knæ.

Siden da har der været spekuleret i, om det slag Morata fik, var så slemt, at han ikke kunne spille den kommende finale, men nu er der dog gode nyheder fra den spanske lejr. Landstræner, Luis de La Fuente, regner nemlig med, at den spanske angriber bliver klar til at spille den sidste kamp i turneringen.

- Vi tror ikke, det er noget alvorligt, men han har ondt i benet. Vi tror, han bliver ok, lyder meldingen fra den spanske landstræner.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder