Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
  1. Fodbold

EM: Tyrkiet spiller mod Tjekkiet

Der venter en spændende kamp i sidste runde i Gruppe F, hvor Tjekkiet og Tyrkiet skal møde hinanden i en indbyrdes kamp.

Der er gang i sidste runde af gruppespillet ved EM i Tyskland, og det er nu, det skal afgøres, hvilke hold der skal med videre til de sjove kampe i turneringen.

Når den sidste runde i Gruppe F skal spilles, så står Tjekkiet og Tyrkiet overfor hinanden i et opgør, hvor der er avancement videre i turneringen på spil.

Begge hold kan stadig gå videre i turneringen

Portugal har vundet deres to første kampe i Gruppe F, og de er derfor allerede sikre på at gå videre i turneringen, mens der stadig er spænding om, hvem der skal med dem videre fra gruppen.

Tyrkiet vandt deres første kamp i gruppen med 3-1 over Georgien, inden de tabte med 3-0 til Portugal, og de har derfor tre point efter deres første to kampe, og det placerer dem som nummer to i gruppen, hvor de stadig selv kan afgøre, om de skal gå videre fra gruppen.

Tyrkerne går selvfølgelig videre, hvis de henter tre point i deres sidste gruppekamp, men det ser også ud til, at det er rigeligt med et enkelt point for at gå videre, når de i den sidste kamp i gruppen skal spille mod Tjekkiet.

Tjekkiet har også selv mulighed for at spille sig videre fra gruppen, hvis de vinder over Tyrkiet i den kamp. Tjekkerne har indtil videre kun et enkelt point, efter de tabte med 2-1 i den første kamp mod Portugal, og efterfølgende spillede 1-1 i den seneste gruppekamp mod Georgien, så det ser lidt svært ud for dem.

Sidste gang Tyrkiet spillede mod Tjekkiet, var i november 2022, og her vandt Tyrkiet med 2-1. Hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes kampe mellem de to hold, så er det blevet til tre sejre til Tyrkiet, mens det også er blevet til to sejre til Tjekkiet.

Tjekkisk angriber måtte udgå i sidste kamp

I den seneste kamp spillede Tjekkiet mod Georgien i Gruppe F, og her måtte de nøjes med et enkelt point, da kampen sluttede 1-1, og det resultat var skuffende for dem.

Den tjekkiske stjerne, Patrik Schick, tegnede sig for Tjekkiets scoring i kampen mod Georgien, men senere i kampen måtte han dog også udgå med en skade, og så måtte de altså spille kampen færdig uden deres nok største stjerne.

Efter kampen snakkede den tjekkiske landstræner, Ivan Hasek, med pressen, og han lagde ikke skjul på, at han ikke var videre optimistisk omkring den skade, Schick fik pådraget sig i kampen.

- Patrik Schick skal på hospitalet for at blive undersøgt yderligere, og så må vi se. I øjeblikket er det ikke særlig optimistisk med hensyn til Schicks skade, men sådan er det, lød det fra den tjekkiske landstræner.

Med scoringen mod Georgien blev Schick samtidig også den mest scorende tjekkiske spiller i EM-historien, da det var hans sjette mål ved en EM-slutrunde, og han overhalede derfor Milan Baros, der tidligere har scoret fem EM-mål for Tjekkiet.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder