Der skal tages hul på EM-slutrunden fredag aften, når værterne fra Tyskland spiller mod Skotland i den første kamp i turneringen.
Der er efterhånden blevet talt ned i lang tid, men nu er nedtællingen overstået, og den første kamp ved sommerens EM-slutrunden skal spilles fredag aften på Allianz Arena i München.
Turneringens første kamp er et opgør, hvor de tyske værter spiller mod Skotland i Gruppe A, og der er lagt op til et spændende opgør, hvor tyskerne nok må betegnes som favoritter.
Den tyske landstræner, Julian Nagelsmann, forlængede for nyligt sin kontrakt som tysk landstræner, og denne slutrunde bliver hans første store opgave, siden han forlængede den aftale, og der er ingen tvivl om, at der er store forventninger til de tyske værter.
Tyskland er blandt favoritterne til at vinde turneringen, og det skal de ud og vise fra den første kamp, da det godt kan blive dyrt videre hen i turneringen, hvis ikke det bliver til fuldt hus i deres første gruppekamp, hvor modstanderen er Skotland.
Det vil ikke være nogen katastrofe for Skotland, hvis de taber åbningskampen mod Tyskland, da der ikke er mange, der forventer andet, men omvendt kan det også være rigtig godt for deres muligheder længere hen i turneringen, hvis de kan levere en overraskelse og tage point fra tyskerne i dette opgør.
Skotterne leverede en rigtig fin kvalifikation til slutrunden, hvor de kun tabte en enkelt kamp i gruppen til Spanien, men de vandt også den modsatte kamp mod spanierne, og der var aldrig nogen tvivl om, at Skotland skulle med til EM i Tyskland, og det var også helt fortjent, at de kom det.
Sidste gang Tyskland og Skotland mødte hinanden, blev det til en tysk sejr på 3-2 på udebane, og de to hold har i alt mødt hinanden fire gange, hvor det er blevet til tre sejre til Tyskland, og en enkelt kamp er sluttet uafgjort.
Den tyske landstræner, Julian Nagelsmann, udtog den unge Aleksandar Pavlovic til sin EM-trup, og på det tidspunkt havde spilleren endnu ikke fået sin debut på det tyske landshold.
Han havde dog været udtaget til landsholdet en gang tidligere, hvor han dog måtte melde fra grundet sygdom, men tidligere i denne måned fik han så endelig sin debut på landsholdet, da Tyskland spillede 0-0 i en testkamp mod Ukraine.
Den 20-årige spiller fortæller også lidt om, hvordan han reagerede, da han fandt ud af, at han skulle med til EM, og det var en stor glæde for ham, at landstræneren pegede på ham som en del af truppen.
- Det var en kæmpe skam, at jeg ikke kunne tage med landsholdet første gang, jeg blev udtaget. Jeg havde halsbetændelse, men jeg var overbevist om, at jeg ville få en chance til.
- Jeg skreg af glæde i starten. Jeg tror, træneren kan lide min ro på bolden, hvordan jeg vil have hver bold, og hvordan jeg forudser rummene, lyder det fra Pavlovic.
Den unge Pavlovic har i denne sæson fået sit helt store gennembrud i Bayern München, hvor det er blevet til 22 kampe for klubbens førstehold.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.