Der er lagt op til et spændende opgør i Europa Leagues første runde, hvor Ajax spiller på hjemmebane mod Besiktas.
Den nye sæson i Europa League starter her i midtugen, og allerede her i første runde er der lagt op til nogle spændende kampe, hvor der er vigtige point på spil.
En af de mere interessante kampe i denne runde bliver spillet i Holland, hvor Ajax og Besiktas tørner sammen, og det handler om at få en god start på turneringen.
Europa League er lavet om fra denne sæson. Det velkendte gruppespil er blevet droppet, og i stedet er det nu et ligaformat, hvor alle de 36 hold, der er med i turneringen, er oppe mod hinanden.
Det betyder, at hvert hold skal spille otte kampe, hvor der er fire hjemmekampe og fire udekampe, og når de ti runder er afviklet, skal der så findes ud af, hvilke hold der er direkte videre til knockout kampene, og hvilke hold der skal ud og spille om at komme videre.
De seneste par sæsoner har Ajax ikke præsteret på det niveau, man ellers har set dem, hvor de også har haft pænt med succes ude i Europa, og det vil de helt sikkert gerne lave om på i denne sæson i Europa League.
Her i den første runde venter der en opgave, der ikke er blandt de nemmeste for dem. De har fordel af hjemmebane i kampen mod tyrkiske Besiktas, og det bliver et opgør, hvor begge hold skal forsøge at komme godt fra land i Europa League.
Tilbage i 2021 var Ajax og Besiktas i gruppe med hinanden i UEFA Champions League, og de to kampe de spillede mod hinanden der, er de eneste gange, de har mødt hinanden. Her vandt Ajax først med 2-0 på hjemmebane, og i kampen i Tyrkiet blev det også til en sejr til hollænderne, der vandt med 2-1.
Den rutinerede hollænder Davy Klaassen har været i Ajax i flere omgange, og han er for nyligt vendt tilbage til den hollandske storklub igen, da de hentede ham på fri transfer.
Klaassen spillede i den italienske storklub Inter, hvor hans kontrakt dog udløb tidligere denne sommer, og efterfølgende fik han lov til at holde sig i gang hos Ajax, hvor han har spillet mere end 300 kampe, og han nærmer sig stille og roligt sin scoring nummer 100.
Det var under de træninger, han imponerede den hollandske storklub, og klubbens tekniske direktør, Alex Kroes, fortæller, at han er glad for, at Klaassen nu er på kontrakt, og at han nok skal komme til at bidrage med en masse.
- Vi er glade for hans ankomst. Davy er talentfuld, fit og klar til at spille. Vi har et hektisk program i de kommende måneder, og vi er ramt af forskellige skader.
- Davy gjorde et stærkt indtryk i den periode, han trænet med os, og han er også meget ivrig efter at spille for Ajax igen. Alt dette har ført til den kontrakt, han nu har skrevet under. Vi tror på, at han vil tilføre holdet værdi både på og uden for banen, lyder det fra direktøren.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.