Der er en spændende kamp på programmet i første runde af Europa League, hvor Ajax og Marseille spiller mod hinanden.
Europa Leagues gruppespil skal endelig til at gå i gang, efter der er blevet fundet de hold, der skal være med, og der er blevet trukket lod til de otte grupper.
Hjemme i Holland spiller Ajax mod Marseille i den første kamp i Europa Leagues gruppespil, hvor det for begge hold handler om at få en god start på turneringen.
Hvem | Ajax - Marseille |
Hvad | Europa League |
Hvornår | 21. september, kl. 21:00 |
Hvor | Johan Cruijff ArenA |
Stream | TV2 Sport X |
De seneste 13 sæsoner har Ajax været med i Champions League fra start, men de sluttede på en skuffende tredjeplads i Æresdivisionen i sidste sæson, og det betød altså, at de ikke fik muligheden for at kvalificere sig til den prestigefyldte europæiske turnering i denne sæson.
Den hollandske storklub må derfor nøjes med at spille europæisk fodbold på anden klasse i denne sæson, hvor de er med i Europa League, og de har selv store ambitioner om, at de kan nå langt i den turnering, de skal til at tage hul på nu.
Hollænderne er dog havnet i en svær Gruppe B, hvor de tre andre hold er Brighton, Marseille og AEK Athen, så det bliver altså ikke nogen nem opgave for Ajax, og det er altså heller ikke en gruppe, som man bare lige går videre fra.
I den første kamp skal Ajax spille mod franske Marseille, og det bliver bestemt ikke nogen nem opgave, men Ajax kan glæde sig over, at de har fordel af at spille på hjemmebane. For begge hold handler det om, at de skal forsøge at få en god start på turneringen, så det bliver en spændende kamp.
Sidste gang Ajax og Marseille mødte hinanden, sluttede kampen 2-2. Det gjorde den forrige kamp mellem de to hold også. Udover de to uafgjorte har de mødt hinanden en enkelt gang, og her blev det til en sejr på 1-0 til Marseille.
Når Ajax tager imod Marseille, er der også mulighed for at se en danske på banen i det opgør. Ajax har tidligere været meget glade for danske spillere, og de har da også en på holdet nu.
I sommerens transfervindue var de nemlig på indkøb i Viborg, hvor de hentede den unge back, Anton Gaaei, der endte med at blive det største salg i Viborgs historie, så hollænderne har betalt et pænt beløb for at få ham til klubben.
Der havde været spekuleret i et skifte gennem hele sommeren, da Gaaei havde leveret nogle rigtig gode præstationer, og Ajax tidligere havde været nævnt, så det var en forløsning for ham, da det endelig blev officielt, og han kunne skifte til den hollandske storklub.
- Der havde være lidt interesse, og deres sportschef insisterede på, at det bare var mig, de ville have, og det var dejligt, at det endte med at lykkes.
- De havde fulgt mig i noget tid, og det trak lidt ud, da der var noget i kulisserne, som de ikke helt kunne blive enige om, men det er en del af det. Det har været noget tid undervejs, så det var ikke noget, der opstod ud af ingenting, lyder det fra Gaaei.