Alt er stadig åbent i opgøret mellem Roma og Feyenoord, når returkampen i Italien skal afvikles her i denne midtuge.
Her i midtugen skal der spilles returkamp i 16-delsfinalerne i Europa League, og der er nogle rigtig spændende kampe på programmet, nu hvor det skal afgøres, hvem der skal videre til ottendedelsfinalen.
Der er stadig stor spænding i opgøret mellem Roma og Feyenoord efter den første kamp i Holland, hvor italienerne dog nok har det bedste udgangspunkt inden kampen på hjemmebane.
I sidste uge blev det første opgør spillet i alle 16-delsfinalerne i Europa League, og i denne uge skal de omvendte opgør så spilles, og det er her, det skal afgøres, hvem der skal videre i turneringen, og hvem der ikke kommer længere.
Roma og Feyenoord står overfor hinanden, og det første opgør blev spillet i Holland på de Kuip i sidste uge, hvor der var 45.000 tilskuere, der overværede kampen, og størstedelen af dem havde håbet på at få mere med hjem, end de endte med at få.
På forhånd så opgøret mellem de to klubber også ud til at blive et ret jævnbyrdigt et af slagsen, men det var hjemmeholdet, der fik noget at juble over først, da de i dommerens tillægstid i første halvleg bragte sig foran med 1-0 på mål af Igor Paixao.
Den sene scoring må helt sikkert have givet det hollandske hjemmehold noget selvtillid at komme ud til anden halvleg med, men de formåede dog ikke at udnytte det. I stedet var det Romelu Lukaku der scorede midt i anden halvleg for Roma, og det blev også det sidste mål i kampen, der derfor endte 1-1.
Det resultat kan italienerne nok være bedst tilfreds med, da de så bare skal vinde den kommende kamp på eget græs foran deres hjemmepublikum, men det bliver ikke nemt for dem, og det er derfor helt åbent forud for returkampen i Rom.
Den belgiske angriber, Romelu Lukaku, så ikke ud til at spille nogen rolle for Chelsea forud for denne sæson, og derfor er han lejet ud til Roma frem til sommer.
Lukaku scorede det vigtige mål, der sikrede Roma 1-1 på udebane mod Feyenoord, men der har dog til tider været lidt langt mellem målene for belgieren, mens han har spillet i den italienske klub.
På det seneste er der begyndt at være nogle spekulationer omkring, hvad der skal ske med ham efter denne sæson, om han skal tilbage til Chelsea, eller om det ender med, at Roma beholder ham. Der er angiveligt en købsoption i aftalen, så de kan købe ham fri for lidt mindre end 300 mio. kroner.
Det er dog stadig mange penge, og ellers har Lukaku også kontrakt med Chelsea frem til sommeren 2026 stadigvæk. Han vil da heller ikke selv bidrage til spekulationerne om hans fremtid lige nu.
- Lige nu er jeg fokuseret på Roma, det giver ikke mening at tale om fremtiden nu. Jeg vil hjælpe Roma med at vinde, udtaler den store belgiske angriber på spørgsmålet om hans fremtid.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.