Der er en ret interessant kamp på programmet i Conference Leagues ottendedelsfinale, hvor Anderlecht og Villarreal står overfor hinanden.
Det begynder også at spidse til i Conference League, hvor der nu er 16 hold tilbage, og ottendedelsfinalerne skal afvikles, så der kan findes de otte hold, der skal med videre til kvartfinalerne.
Det er nogle interessante kampe, der er på programmet blandt ottendedelsfinalerne, og et af de mest interessante skal vi kigge nærmere på her, hvor det er belgiske Anderlecht og Villarreal fra Spanien, der står overfor hinanden.
Den belgiske storklub, Anderlecht, sikrede sig en plads i europæisk fodbold i denne sæson, hvor de kvalificerede sig til gruppespillet i Conference League, hvor de bl.a. stiftede bekendtskab med det danske hold, Silkeborg.
Udover danskerne var Anderlecht i gruppe med West Ham og FCSB. West Ham vandt alle deres kampe i gruppen, så det stod hurtigt klart, at det var andenpladsen, der skulle spilles om, og det skulle være en duel mellem Anderlecht og Silkeborg.
Det endte med at blive belgierne, der trak det længste strå, da det blev til to sejre, to nederlag og to uafgjorte i de seks kampe, de spillede i gruppen, og det gav dem altså otte point, mens Silkeborg sluttede som nummer tre med deres seks point.
Det betød altså, at Anderlecht var videre i turneringen, og i 16-delsfinalen skulle de så op imod Ludogorets, og her gik det ikke så godt for belgierne i den første kamp på udebane, som de tabte med 1-0, og så var det kampen hjemme i Belgien, der skulle afgøre, hvem der skulle gå videre.
Det blev også et spændende opgør, som Anderlecht vandt med 2-1, og så skulle der straffesparkskonkurrence til for at afgøre, hvem der skulle videre. Den disciplin var Anderlecht klart bedst til. De scorede på deres tre første spark, og mens Ludogorets brændte deres tre første, så var det allerede afgjort tidligt, at det var Anderlecht, der vandt.
Sejren i straffesparkskonkurrencen betød, at Anderlecht kunne booke billetten til ottendedelsfinalen i Conference League, og det er heller ikke nogen nem modstander, der venter dem her, da de skal op imod spanske Villarreal.
Det spanske hold var en del af Gruppe C i turneringen, og her var de i gruppe med Lech Poznan, Hapoel Beer Sheva og Austria Wien. Inden der blev sparket gang i gruppen, blev Villarreal nok også betegnet som favoritterne til at gå videre.
Spanierne levede da også rimeligt meget op til favoritværdigheden, da de vandt fire af deres seks kampe i gruppen, hvor det også blev til et enkelt nederlag og en uafgjort kamp, og det gav dem altså i alt 13 point, og det var der ikke nogen, der gjorde bedre.
Villarreal sluttede altså som nummer et, og de havde fire point ned til Lech Poznan, der var nummer to, og det var en klar fordel for spanierne, at de gik videre i turneringen via førstepladsen i stedet for andenpladsen.
Det betyder nemlig, at de var fri for at være en del af 16-delsfinalerne, og i stedet gik direkte ind i ottendedelsfinalen, til forskel for de kommende modstandere fra Anderlecht, der altså allerede har været i gang i turneringen her i 2023.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies