Det ser meget svært ud for Liverpool i forhold til at komme videre i Europa League, inden de spiller returkamp mod Atalanta.
Der er kun otte hold tilbage i Europa League, hvor det første opgør i kvartfinalen er spillet, og i denne uge skal de fire hold, der skal videre i turneringen, findes.
Atalanta har et fremragende udgangspunkt inden den afgørende kvartfinale på hjemmebane mod Liverpool, da de vandt det første opgør på Anfield med 3-0, og har det ene ben i semifinalen.
Liverpool spiller europæisk fodbold på anden klasse i denne sæson, da de har været vant til at spille Champions League, men i denne sæson må de nøjes med Europa League, hvor mange også har set dem som favoritter til at vinde turneringen.
Indtil videre har de da også været rigtig godt kørende i turneringen, hvor de ikke har haft nogle problemer med at spille sig videre til kvartfinalen, hvor de nu står overfor den italienske klub Atalanta i en duel om at komme i semifinalen.
Den første kvartfinale blev spillet i sidste uge, hvor Liverpool var på hjemmebane på Anfield, men det var en rigtig dårlig kamp af englænderne, hvor Atalanta kom foran med 1-0 syv minutter før pausen, og den stilling fik også lov til at stå efter de første 45 minutter.
Anden halvleg blev endnu værre for Liverpool, hvor Atalanta med en halv time tilbage kom på 2-0, og med syv minutter tilbage af kampen blev det også til 3-0 til italienerne, og det endte også med at blive kampens resultat, og så kunne italienerne tage hjem med et meget stort resultat.
Atalanta har derfor et forrygende udgangspunkt forud for returkampen på hjemmebane, hvor de lige nu har det ene ben i semifinalen, men de skal dog lige gøre arbejdet færdigt, for Liverpool vil helt sikkert også komme til Italien og spille deres chance for at vende op og ned på opgøret.
Efter denne sæson er Jürgen Klopp færdig som træner for Liverpool, efter han tidligere på året meldte ud, at han havde besluttet sig for, at det var slut nu.
Den tyske træner kunne nok drømme om at slutte med at vinde nogle titler i sin sidste sæson i Liverpool, men med nederlaget på 3-0 til Atalanta ser det nu lidt svært ud for klubben at vinde Europa League i denne sæson.
Vildere ting er dog set i fodboldens verden, end at Liverpool kan tage til Italien og vende op og ned på resultatet mod Atalanta, og Klopp vil dog heller ikke give op på det, før kampen er spillet torsdag aften.
- Jeg ved allerede, at hvis vi gør et par ting bedre, så bliver vi bedre. Kan vi vende det? Ja, hvis vi spiller godt, er det muligt. Kan vi vinde 3-0? Det har jeg ingen anelse om. Men det her føles virkelig dårligt, og det er vigtigt.
- Det var en dårlig præstation, og sådan er det. Det var sådan, vi tabte. Det føles altid i øjeblikket, som om de er videre, men det er de ikke, før vi har spillet, lyder det fra Klopp.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.