Atalanta står med muligheden for at vinde et europæisk trofæ, når de i denne uge skal spille mod Bayer Leverkusen i Europa League-finalen.
Bayer Leverkusen og Atalanta står overfor hinanden i Europa League-finalen, og begge hold har fortjent at stå der, hvor de står, nu hvor det hele skal afgøres.
I sidste sæson i Serie A sneg Atalanta sig ind på en femteplads i tabellen, og det betød altså, at de kvalificerede sig til Europa League i denne sæson, og her kom de i Gruppe D sammen med Sporting Lissabon, Sturm Graz og Rakow Czestochowa.
Italienerne var spået til at være en af favoritterne til at gå videre fra gruppen, og de lagde da også ud med en pligtsejr på 2-0 hjemme mod Rako Czestochowa i første runde, inden de i anden runde også fik tre point med en sejr på 2-1 ude over Sporting Lissabon.
I tredje runde var Atalanta på besøg hos Sturm Graz, og her måtte de nøjes med et enkelt point, da kampen sluttede 2-2, og i fjerde runde var modstanderen igen Sturm Graz, denne gang hjemme i Italien, og her vandt Atalanta kampen med 1-0.
Atalanta spillede på hjemmebane mod Sporting Lissabon i femte runde, og her blev det til en pointdeler, da kampen sluttede 1-1, og efterfølgende sluttede italienerne gruppespillet rigtig godt af, da de i den sidste gruppekamp spillede på udebane mod Rakow Czestochowa, og her blev det til en meget sikker sejr på 4-0 til gæsterne.
Efter de seks gruppekampe havde Atalanta derfor vundet fire og spillet to uafgjort, hvilket gav dem 14 point, og de levede op til deres favoritværdighed ved at slutte som nummer et i gruppen foran Sporting Lissabon, og sammen med Bayer Leverkusen var de det kun andet hold, der gik igennem gruppespillet uden at tabe en kamp i de seks kampe.
Fordi Atalanta sluttede som nummer et i deres gruppe, så betød det, at de ikke skulle være med i 16-delsfinalen i turneringen, men i stedet kunne de tage direkte plads i ottendedelsfinalen, mens andre hold skulle spille om at få en plads i den.
Ottendedelsfinalen bød på et gensyn med Sporting Lissabon, som Atalanta også havde mødt i gruppespillet, og de to hold startede med at spille 1-1 i Portugal, inden Atalanta afgjorde det til deres fordel hjemme i Italien, hvor de vandt med 2-1, og så vandt de med samlet 3-2.
I kvartfinalen ventede der Atalanta en meget svær opgave, da de skulle møde Liverpool, men italienerne startede med at levere en kæmpe overraskelse, da de tog til Anfield og vandt den første kamp med hele 3-0, og selvom Liverpool så vandt med 1-0 i Italien, gjorde det ikke den store forskel, for Atalanta vandt med samlet 3-1 over det engelske storhold.
Atalanta skulle så møde Marseille i ottendedelsfinalen, og efter den første kamp var sluttet 1-1 i Frankrig, var der lagt op til spænding i returkampen i Italien, men det blev aldrig for alvor spændende. Atalanta vandt nemlig kampen med 3-0, og så var de ret sikkert videre.
Italienerne har dermed spillet sig frem til finalen i Europa League, og her venter et spændende og besværligt opgør med Bayer Leverkusen, der har haft en forrygende sæson, hvor de har vundet det tyske mesterskab i meget suveræn stil.