FC Midtjylland har gode chancer for at spille sig videre i Europa League, når de møder Sturm Graz i sidste gruppekamp.
Der er kun en enkelt runde tilbage i gruppespillet i Europa League, og der er spænding for alle pengene i Gruppe F, hvor alle hold har mulighed for at gå videre, hvis de vinder den sidste kamp.
FC Midtjylland er med i Gruppe F sammen med Lazio, Sturm Graz og Feyenoord, og danskerne kan altså også sikre sig selv at være med i Europe League i foråret, hvis de henter tre point i den sidste gruppekamp.
"Hvem | FC Midtjylland -Sturm Graz |
Hvad | Europa League |
Hvor | MCH Arena |
Hvornår | Torsdag 3. november, kl. 18:45 |
Streaming | TV2 Sport X |
Odds | FC Midtjylland 1.95, uafgjort 3.60, Sturm Graz 3.75 |
Stillingen i gruppen ser lige nu sådan ud, at Lazio ligger nummer et med otte point, Sturm Graz er nummer to også med otte point, mens Feyenoord og FC Midtjylland ligger nummer tre og fire, hvor de har fem point hver.
Det sjove i gruppen er dog, at både Lazio og Sturm Graz har negativ målscore, mens både Feyenoord og FC Midtjylland har positiv målscore, og det gør altså, at alle hold stadig har fin mulighed for at gå videre. Alle hold går videre med en sejr.
Den sidste runde i gruppen hedder Feyenoord mod Lazio og FC Midtjylland mod Sturm Graz, så der er virkelig lagt op til spænding og dramatik til det sidste. Det er ikke tit, man ser en gruppe, hvor alle fire hold kan gå videre med en sejr i den sidste runde.
Midtjyderne har kun hentet en enkelt sejr gennem gruppespillet, og det var til gengæld også en storsejr på hjemmebane over Lazio. Udover det har de spillet to uafgjorte og tabt to, så de skal i hvert fald være glade for, at de stadig kan gå videre, og at de endda stadig har det i deres egne hænder.
I den sidste gruppekamp spiller de altså hjemme i Herning mod Sturm Graz, og der er kun én ting, der tæller for dem. De skal vinde kampen, de skal frem over stepperne, og de skal score mål. Da de to hold mødtes tidligere i gruppespillet, vandt Sturm Graz med 1-0, så danskerne har også revanche til gode fra det opgør.
Europa League: FC Midtjylland tager imod Feyenoord
Europa League: FCM spiller på Lazio i Europa League
Europa League: FC Midtjylland sparker Europa League i gang
Hvis det skulle gå så galt for FC Midtjylland, at de ikke vinder kampen, og dermed ikke går videre i turneringen, så er der stadig en anden mulighed for, at de kan spille europæisk fodbold i foråret også, det er så bare ikke i Europa League.
Hvis man slutter på tredjepladsen i gruppen, betyder det nemlig, at man i stedet kommer over og spiller med i Conference League efter nytår, og det kan altså også være en mulighed for FC Midtjylland.
Skal danskerne slutte som nummer tre, kræver det, at de spiller uafgjort i deres egen kamp mod Sturm Graz, mens Lazio så skal vinde over Feyenoord. Det kommer så til at betyde, at midtjyderne slutter med seks point, mens Feyenoord slutter med fem.
Det skal dog overhovedet ikke være i tankerne hos midtjyderne, når de spiller kampen mod Sturm Graz. Når man har muligheden for at spille sig videre i Europa League, skal det være det eneste fokus, man har. Det er også en mere attraktiv turnering end Conference League, så det er selvfølgelig det, der skal fylde for dem.
Det er heller ikke så tit, at et dansk hold går videre fra gruppespillet, så det vil også komme til at betyde noget for dansk fodbold, hvis FC Midtjylland lykkes med det. Selvfølgelig vil det betyde mest for midtjyderne selv, da det giver nogle flere penge i kassen, ligesom fansene i hvert fald kan se frem til mindst en interessant kamp mere.
Det bliver i hvert fald en spændende aften for FC Midtjylland, ligesom det gør for de tre andre hold i gruppen. Det er ikke nemt at forudsige, hvilke to hold der går videre i Europa League.
e med i.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies