Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
Manchester United
  1. FODBOLD
  2. EUROPA LEAGUE

Europa League: FCSB mod Manchester United

Begge hold kan gå direkte videre til ottendedelsfinalen, når FCSB spiller mod Manchester United i sidste runde af Europa Leagues ligaspil.

Der er kun en enkelt runde tilbage af ligaspillet i Europa League, og nu skal det for alvor afgøres, hvem der skal videre i turneringen, og hvem der trækker nitten.

Både FCSB og Manchester United skal forsøge at holde fast i deres direkte plads i ottendedelsfinalen i Europa League, når de tørner sammen i den sidste runde i ligaspillet.

Begge hold skal holde sig i top otte

I sidste runde spillede FCSB på udebane mod Qarabag i Europa League, og her tog gæsterne alle tre point med hjem, da de vandt med 3-2, og det var deres fjerde kamp på stribe uden nederlag.

FCSB har kun tabt en enkelt af deres syv kampe i Europa League indtil videre, hvor det også er blevet til fire sejre og to uafgjorte. Det giver dem 14 point og en placering som nummer otte i tabellen. Den skal de forsøge at holde fast i, da det er de otte øverste hold, der går direkte videre til ottendedelsfinalen, og de har et enkelt point ned til 9. pladsen.

I denne runde venter der en besværlig opgave, når de spiller på hjemmebane mod Manchester United, og englænderne kommer med tre point i bagagen fra deres seneste kamp, hvor de vandt med 2-1 hjemme over Rangers, og stadig er ubesejrede i turneringen.

United har ikke tabt ide første syv runder af Europa League, hvor det er blevet til fire sejre og tre uafgjorte. De 15 point rækker til en placering som nummer fire, og de har to point ned til nummer ni, så det ser godt ud for dem i forhold til at gå direkte i ottendedelsfinalen.

FCSB og Manchester United har ikke tidligere mødt hinanden, så der er ikke så meget statistik at kigge tilbage på. Men det bliver rigtig spændende i denne kamp at se, om de begge kommer til at holde sig inde i top otte.

United-manager kan se mangler på sit hold

I weekenden spillede Manchester United på udebane mod Fulham, og her lykkedes det for gæsterne at tage alle tre point med hjem efter en sejr på 1-0.

Manchester Uniteds manager Ruben Amorim mener ikke, det var en ret god kamp, men efterfølgende virkede han dog lettet over, at hans hold fik alle tre point med derfra.

- Det var ikke en særlig god kamp, og der var ikke så mange chancer. Vi prøvede at spille vores spil, men vi skal forbedre os meget. Vi havde resultatet, og i sidste ende lukkede vi kampen. Det var virkelig vigtigt, at vi endte med at vinde, siger Amorim.

Den portugisiske manager lægger heller ikke skjul på, hvad det er for nogle mangler, han mener, der er på hans hold, og det er især oppe foran, der mangler noget.

- Selv i anden halvleg, hvor vi fik ændret nogle ting, manglede vi fart og styrke oppe foran. Men sådan er det. Vi bliver også nødt til at have bolden mere, hvis vi skal skabe chancer. Vi har det rigtig svært i de facetter af spillet, men en sejr hjælper på det, lyder det til slut fra ham.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder