Der er en spændende kamp på programmet i Europa League, hvor Roma og Feyenoord står overfor hinanden i kvartfinalen.
Der er kun otte hold tilbage i Europa League, hvor vi er nået til kvartfinalerne, der ser således ud: Feyenoord – Roma, Bayer Leverkusen – Union St. Gilloise, Juventus – Sporting Lissabon og Manchester United -Sevilla.
I denne uge spilles de første fire kvartfinalekampe, og i næste uge er der så returkamp, hvor den omvendte kamp skal spilles, så der er ikke længe til, at vi kender navnene på de fire klubber, der skal med i semifinalerne.
Hvem | Feyenoord - Roma |
Hvad | Europa League |
Hvornår | 13. april, kl. 18:45 |
Hvor | de Kuip |
Stream | TV2 Sport X |
Odds | Feyenoord 2.37, uafgjort 3.20, Roma 3.20 |
Feyenoord var i lidt af en vild pulje i gruppespillet i Europa League, hvor de var oppe imod FC Midtjylland, Lazio og Sturm Graz. Det endte nemlig med, at alle hold i gruppen havde otte point, og Feyenoord havde den bedste målscore, så de gik videre på førstepladsen foran FC Midtjylland.
Førstepladsen i gruppen betød, at Feyenoord slap for 16-delsfinalen, og i ottendedelsfinalen spillede de mod Shakhtar Donetsk. Det første opgør endte 1-1 i Ukraine, men Feyenoord fik sat tingene på plads hjemme i Holland med en knusende sejr på 7-1.
Nu er de så i kvartfinalen, hvor Roma er modstanderen, og italienerne var i gruppe med Real Betis, Ludogorets og HJK. De sluttede som nummer to i den gruppe, hvor de havde ti point efter seks kampe, mens Real Betis sluttede suverænt som nummer et.
Roma skulle derfor ud i 16-delsfinalen, hvor de vandt samlet med 2-1 over Salzburg, og i ottendedelsfinalen ventede Real Sociedad, hvor de gik videre efter en sejr på 2-0 hjemme i Italien, og returopgøret i Spanien sluttede 0-0.
I sidste sæson stod Roma og Feyenoord også overfor hinanden, da de mødtes i finalen i Conference League, og her var det italienerne, der trak det længste strå, og vandt kampen med 1-0.
Europa League: Sådan endte ottendedelsfinalerne
Europa League: Manchester United er tæt på kvartfinalen
Europa League: Alt er lige mellem Arsenal og Sporting Lissabon
Manden der førte Roma frem til triumfen i Conference League i sidste sæson, var Jose Mourinho. Han har stået i spidsen for den italienske klub siden sommeren 2021, så det var i hans første sæson, han vandt den titel med klubben.
Mourinho har i løbet af sin karriere stået i spidsen for store klubber som Chelsea, Inter, Real Madrid, Manchester United og Tottenham, inden han overtog styringen med den italienske klub for snart to år siden.
Hans kontrakt med Roma står først til at udløbe efter næste sæson, i sommeren 2024, men han er for nyligt blevet sat i forbindelse med andre trænerjobs, så det er ikke til at vide, om han kan være på vej videre allerede denne sommer.
Den rutinerede træner er da heller ikke selv meget for at bidrage med svar på spørgsmål om hans fremtid, når han bliver spurgt ind til det af de italienske journalister.
- Jeg snakker ikke om min fremtid med venner eller journalister. Vores direktør Berardi sagde for at par måneder siden, at jeg ville blive, men det er hans fortolkning af tingene.
- Fra et kontraktuelt perspektiv har jeg endnu et år tilbage i klubben, men kontrakter er ikke altid det vigtigste, lyder det fra Mourinho, der altså måske står i spidsen for Roma i næste sæson også.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies