Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
West Ham
  1. Fodbold
  2. Europa League

Europa League: Freiburg møder West Ham

Der er lagt op til et ganske interessant opgør i Tyskland, når Freiburg og West Ham står overfor hinanden i Europa League.

Der er 16 hold tilbage i Europa League, og derfor er vi nået til ottendedelsfinalerne i turneringen, hvor det første af to opgør skal afvikles her i midtugen.

Det er altid interessant, når Bundesligaen og Premier League krydser klinger med hinanden, og det kommer de til i ottendedelsfinalen i Europa League, når Freiburg og West Ham står overfor hinanden.

De to hold kender hinanden godt

Både Freiburg og West Ham var i Europa Leagues gruppespil fra start, og de var faktisk begge to med i Gruppe A, hvor Olympiakos og TSC Backa Topola var de to andre hold i gruppen.

West Ham endte med at blive nummer et i gruppen efter fem sejre i seks kampe, mens Freiburg tog sig af andenpladsen. Englændernes førsteplads betød, at de er direkte videre til ottendedelsfinalen i turneringen, mens Freiburg med andenpladsen skulle ud og spille i 16-delsfinalen, som er blevet afviklet.

Her skulle Freiburg op imod franske Lens, der var sluttet som nummer tre i deres gruppe i Champions League, og det første opgør i Frankrig endte lidt ud i en fuser, da ingen af holdene kom på måltavlen i en kedelig affære, så alt var åbent forud for returkampen i Tyskland.

Det startede rigtig skidt for Freiburg på hjemmebane, hvor de var bagud med 2-0 ved pausen, men i anden halvleg kom tyskerne tilbage, og sikrede sig 2-2, så kampen skulle ud i forlænget spilletid for at blive afgjort, og her scorede Freiburg igen, så de bookede billetten videre til ottendedelsfinalen.

Freiburg og West Ham mødte selvfølgelig hinanden to gange i gruppespillet, og her var englænderne bedst indbyrdes, da de i den første kamp vandt 2-1 på udebane, og i kampen hjemme i London blev det til en sejr på 2-0, så det blev altså til to engelske sejre.

Moyes træffer sin egen beslutning efter sæsonen

Siden 2019 har David Moyes stået i spidsen for West Ham, og det er indtil nu blevet til mere end 200 kampe som manager for den engelske hovedstadsklub.

Han var også manden, der førte West Ham frem til den store triumf i Conference League forrige sæson, hvor de vandt den kun anden udgave nogensinde af den europæiske turnering.

Den 60-årige manager har gennem årene i West Ham også været lidt udskældt, og der har været nogle forskellige spekulationer om hans fremtid, men for nyligt fortalte han, at han har haft nogle rigtig gode snakke med klubbens ejere om fremtiden for både ham selv og klubben.

- Jeg har haft virkelig gode samtaler med ejerne, David Sullivan og Karren Brady, sagde Moyes på et pressemøde.

Den rutinerede manager røbede også, at klubben har tilbudt ham en forlængelse af hans aftale, men han vil ikke træffe nogen beslutning om noget, før denne sæson er spillet færdig, men det er ham, selv, der bestemmer det.

- Der er en kontrakt klar til mig, og det er mig, der tager en beslutning. Jeg vil gerne vente med at beslutte mig til slutningen af sæsonen, lyder det fra Moyes.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder