Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
da-dk GÅ TIL bet365 Sport
Liverpool
  1. Fodbold
  2. Europa League

Europa League: Liverpool tager imod Toulouse

Der er topkamp i Europa Leagues Gruppe E, når Liverpool spiller hjemme på Anfield i denne runde mod franske Toulouse.

Der er igen europæisk fodbold her i midtugen, og i Europa League er der nogle interessante kampe på programmet, når den tredje runde i gruppespillet skal afvikles i denne uge.

I Gruppe E er der lagt op til et opgør mellem to hold, der endnu ikke har tabt i gruppespillet, når Liverpool tager imod franske Toulouse i tredje runde af turneringen.

Begge hold er ubesejrede indtil nu

Det er lidt af en skuffelse for Liverpool at være med i Europa League i denne sæson i stedet for Champions League, men i de to runder der er spillet i gruppespillet indtil videre, har de dog gjort det, de skulle.

I første runde vandt englænderne på udebane mod LASK med 3-1, og i den seneste runde spillede de på hjemmebane mod Union St. Gilloise, som de slog med 2-0. Liverpool har derfor hentet seks point, og det placerer dem på førstepladsen i gruppen.

Nu venter der endnu en hjemmekamp for Liverpool, og det bliver mod den franske klub Toulouse, der ligesom englænderne heller ikke har tabt en kamp endnu i dette gruppespil, og ligger nummer to i gruppen med to point mindre end Liverpool, så det er et topopgør, der venter i Gruppe E.

I den første runde i gruppespillet spillede Toulouse på udebane mod Union St. Gilloise, og her fik de et enkelt point med hjem, da kampen sluttede 1-1, og i den seneste kamp spillede de på hjemmebane mod LASK, og her blev det til en kneben sejr på 1-0.

Liverpool og Toulouse har mødt hinanden to gange tidligere, men her skal vi dog helt tilbage til 2007, hvor de spillede mod hinanden i Champions League. Her vandt Liverpool først 1-0 i Frankrig, inden de efterfølgende vandt med hele 4-0 hjemme i England.

Gravenberch er imponeret af Szoboszlai

I sommerens transfervindue mistede Liverpool flere midtbanespillere, og derfor var det også til den del af banen, den engelske klub brugte flest penge på at hente forstærkninger i løbet af sommeren.

Der blev brugt store summer på både Alexis Mac Allister, Ryan Gravenberch og Dominik Szoboszlai, og især den sidstnævnte, der blev hentet i RB Leipzig, har været imponerende indtil videre i den engelske storklub.

Klubbens manager, Jürgen Klopp, har været ude med store roser til Szoboszlai, men det er ikke kun han, der er imponeret over ham. Det samme er Gravenberch, der blev hentet i Bayern München i sommerens transfervindue. Han lægger ikke skjul på, at det er hans nye holdkammerat, der har imponeret ham mest.

- Det har været Dom Szoboszlai. Det er på grund af, at den mands skud... Det er helt sindssygt.

- Nogle gange har vi skudtræning efter træningen, og det er bare én, to, tre. Alle går ind. Det er vildt. Jeg tror, det er Dom med hans skud, lyder det fra Gravenberch.

Den 22-årige Szoboszlai har indtil videre scoret to mål for Liverpool, og han har spillet 12 kampe for klubben, siden han blev hentet til England i sommerens transfervindue.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter

Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder