Milan står med det ene ben i ottendedelsfinalen i Europa League, efter de hentede en sikker sejr i den første kamp mod Rennes.
Her i midtugen skal der spilles returkamp i 16-delsfinalerne i Europa League, og der er nogle rigtig spændende kampe på programmet, nu hvor det skal afgøres, hvem der skal videre til ottendedelsfinalen.
I Frankrig spiller Rennes på hjemmebane mod Milan i returkampen, og det ser meget svært ud for dem, efter de tabte klart i Milano i den første kamp.
Milan er et af de hold, der er kommet over i Europa League via deres tredjeplads i Champions Leagues gruppespil, og i den turnering er de trådt ind i 16-delsfinalen, hvor de er blevet trukket ud mod den franske klub Rennes.
Den første kamp mellem de to klubber blev spillet i sidste uge, og her var det Milan, der var på hjemmebane hjemme på San Siro, og det endte med at blive et opgør, det italienske hjemmehold vil stille sig særdeles godt tilfredse med.
Starten af kampen var nogenlunde jævnbyrdig, men da der var spillet en halv times tid, scorede Ruben Loftus-Cheek for Milan, og det var det eneste mål, der blev scoret i de første 45 minutter, og så kunne hjemmeholdet altså gå til pause med en føring på 1-0.
Italienerne kom også stærkt ud til anden halvleg, hvor Loftus-Cheek igen kom på måltavlen efter få minutter, og det var den rutinerede danske forsvarsspiller, Simon Kjær, der lavede assisten til 2-0 målet. Efter 53 minutter scorede Rafael Leao også for Milan, så det blev 3-0, og det blev også den sidste scoring i den kamp.
Nu skal returkampen i Frankrig så spilles, og det er selvfølgelig ikke afgjort, før de 90 minutter er afviklet, men det ser rigtig svært ud for Rennes. Omvendt så er Milans udgangspunkt fremragende, og det er ikke for meget at sige, at de står med det ene ben videre i ottendedelsfinalen.
Når man er et af de hold, der er kommet over i Europa League efter at have sluttet som nummer tre i sin gruppe i Champions League, så bliver man ofte peget på som en af favoritterne til at vinde turneringen.
Der er da også en del, der har peget på Milan som en af de store favoritter til at vinde Europa League i denne sæson, men det er klubbens træner, Stafano Pioli, dog ikke enig i, er tilfældet.
- Før vi siger, at vi er favoritter, skal vi kvalificere os til næste fase. Bayer Leverkusen, Liverpool og Atalanta er favoritter, siger Pioli, og lægger favoritværdigheden fra sig.
Selvom Pioli ikke mener, at hans hold er favoritter til at vinde Europa League, så lægger han dog ikke skjul på, at ambitionerne i klubben er store, og at de selvfølgelig meget gerne vil vinde turneringen.
- Vi har store ambitioner, og vi vil gå hele vejen, lyder det til slut fra den italienske træner.
Milan skal spille udekamp mod Rennes torsdag aften, efter de i sidste uge vandt hjemmekampen med 3-0, så de har rigtig gode chancer for at spille sig i ottendedelsfinalen.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.