Silkeborg står med et skidt udgangspunkt, inden de skal spille mod Molde i returkampen i kvalifikationen til Europa League.
I denne uge spilles der returkampe i kvalifikationen til Europa League, og her skal Silkeborg ud og spille på hjemmebane mod den norske klub Molde, som de mødte i den første kamp i sidste uge.
Danskerne har ikke det bedste udgangspunkt forud for hjemmekampen torsdag aften, da de måtte se sig besejret i kampe i Norge, da de var på besøg der i den første kamp.
Silkeborg havde en god sidste sæson, hvor de sluttede i top seks i Superligaen, mens de havde stor succes i pokalturneringen, som de vandt efter at have slået AGF i finalen.
Pokaltitlen betyder, at Silkeborg har muligheden for at spille europæisk fodbold i denne sæson, hvor de er trådt ind i anden runde i kvalifikationen til gruppespillet i Europa League, og her er de blevet trukket ud mod den norske storklub Molde, og det har vist sig som en svær opgave for dem.
Godt nok kunne Silkeborg have mødt noget større klubber i denne runde, men efter det første opgør mod Molde blev spillet på udebane i sidste uge, kan man se, at nordmændene også er en ret stor mundfuld for de danske pokalvindere.
I kampen i Norge var der kun spillet to minutter, før Molde kom foran med 1-0. Silkeborg udlignede til 1-1 ti minutter før pausen, og i de sidste sekunder i første halvleg kom Molde igen foran med 2-1. I anden halvleg kom Molde på 3-1 efter få minutter, og den stilling fik lov til at stå resten af kampen, så nordmændene vandt med de cifre.
Når Silkeborg går på banen til returkampen hjemme på Jysk Park torsdag aften, er deres udgangspunkt derfor ikke så godt mod Molde. De skal ud og vinde med to mål for at sikre, at kampen går i forlænget spilletid, men de skal selvfølgelig spille deres chance.
Det ser ret svært ud for Silkeborg i forhold til at gå videre i kvalifikationen til Europa League, efter de i sidste uge måtte se sig besejret med 3-1 i den første kamp mod Molde i Norge.
Det er selvfølgelig ikke umuligt for Silkeborg, da der er set vildere ting i fodbold, end at et hold kommer tilbage efter sådan et resultat, og derfor er intet afgjort endnu.
Efter resultatet i den første kamp slog den stærke midtbanespiller, Mark Brink, dog også fast, at Silkeborg ikke har tænkt sig at give op inden returkampen.
- Det var en svær kamp. Jeg synes, at vi møder et godt hold med nogle rigtig dygtige spillere og nogle individuelle kvaliteter, som skinner igennem en håndfuld gange i kampen. Det laver de tre på mål, og det må vi hjem og evaluere på. Jeg synes, at nederlaget i dag var et mål for stort i forhold til, hvad vi gerne ville have haft med til Jysk Park.
- Men dermed ikke sagt, at det er slut endnu. Vi har en kamp i hånden og vil selvfølgelig gøre alt, hvad vi kan for at få det vendt, lyder det fra Mark Brink.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.