Brian Priske og Liverpool kommer på noget af en opgave, når de skal op imod Liverpool i Europa Leagues ottendedelsfinale.
Der er 16 hold tilbage i Europa League, og derfor er vi nået til ottendedelsfinalerne i turneringen, hvor det første af to opgør skal afvikles her i midtugen.
Den tjekkiske storklub med Brian Priske i spidsen starter på hjemmebane mod Liverpool i den første ottendedelsfinale i Europa League, hvor der er lagt op til noget af en opgave for den danske træner og hans hold mod englænderne.
Både Sparta Prag og Liverpool var med i gruppespillet i Europa League, og mens tjekkerne sluttede som nummer to i Gruppe C efter Rangers, så lykkedes det for Liverpool at slutte på førstepladsen i deres Gruppe E lige foran franske Toulouse.
Det betyder, at Liverpool er direkte kvalificeret til ottendedelsfinalen, mens Sparta Prag skulle ud og møde et af de hold, der sluttede som nummer tre i Champions League i 16-delsfinalen i Europa League, og her stod de overfor den tyrkiske storklub Galatasaray.
Sparta Prag startede på udebane mod tyrkerne i den første 16-delsfinale, og det blev en noget dramatisk kamp, hvor begge hold endte med at få en spiller udvist, og langt inde i anden halvleg stod der 2-2, men Galatasaray sikrede sig sejren på 3-2 langt inde i dommerens overtid.
Returkampen i Tjekkiet startede godt, hvor der allerede stod 1-1 efter et kvarters spil, og da der var 22 minutter tilbage, fik Galatasaray et rødt kort, og så scorede Sparta Prag tre mål, og langt inde i overtiden fik tyrkerne endnu et rødt kort. Så det endte med en sejr på 4-1 til Sparta Prag, mens Galatasaray sluttede med ni mand på banen.
Sparta Prag og Liverpool har ikke mødt hinanden siden 2011, hvor de stod overfor hinanden i 16-delsfinalen i Europa League i to opgør. Den første kamp i Tjekkiet sluttede 0-0, mens Liverpool gjorde arbejdet hjemme i England, og vandt kampen der med 1-0.
Det var en flot præstation af Sparta Prag, da de sendte Galatasaray ud af 16-delsfinalen i Europa League med en samlet sejr på 6-4 over det tyrkiske storhold.
Nu skal tjekkerne så på en endnu sværere opgave i ottendedelsfinalen, hvor Liverpool venter på dem, og deres danske træner Brian Priske ser meget frem til opgøret mod den engelske storklub.
- Vi vidste, at der ville komme meget kvalitet op af hatten uanset hvad, og Liverpool er en stor udfordring, som vi ser frem til, siger Priske.
Det bliver selvfølgelig en stor oplevelse for Priske og Sparta Prag at møde Liverpool, men det er ikke der, fokus ligger. Den danske træner slår nemlig fast, at det handler om at vinde.
- Jeg tror, alle sportsfolk tror på, at de kan vinde alle kampe, men selvfølgelig er vi også realistiske og ved godt, at Liverpool er en af de helt store mastodonter i international fodbold. Vi ved godt, at det er en stor udfordring, men vi vil da selvfølgelig gøre alt, hvad vi overhovedet kan, lyder det til slut fra Priske.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.