Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
Tottenham
  1. Fodbold
  2. Europa League

Europa League: Tottenham mod Bodø/Glimt

Der er en plads i finalen i Europa League på spil, når Tottenham og Bodø/Glimt byder hinanden op til dans her i semifinalen.

Der er kun fire hold tilbage i Europa League, hvor vi nu er fremme ved semifinalerne, hvor det skal afgøres, hvem der skal i finalen i turneringen.

Bodø/Glimt har været den helt store overraskelse i Europa League i denne sæson, og nu skal de forsøge at fortsætte deres flotte resultater, når de møder Tottenham i turneringens semifinale.

Spændende semifinale venter i London

Tottenham sluttede blandt de otte bedste hold i ligaspillet i Europa League, hvilket betød, at de var sikret en plads direkte i ottendedelsfinalen, hvor de var oppe imod hollandske AZ Alkmaar, og her blev det til en samlet sejr på 3-2 til den engelske storklub.

I kvartfinalen ventede der tysk modstand, da Tottenham mødte Eintracht Frankfurt, og efter 1-1 på hjemmebane i London gjorde de arbejdet færdigt i Tyskland hvor de vandt med 1-0, så det blev til en samlet sejr på 2-1 til englænderne, der dermed bookede billetten til semifinalen.

Her skal de spille mod norske Bodø/Glimt, der måtte ud i 16-delsfinalen, hvor de vandt med samlet 6-4 over hollandske Twente, inden de i ottendedelsfinalen gjorde det af med den græske storklub Olympiakos, som de slog med samlet 4-2 over de to opgør, og sikrede sig videre avancement.

Den norske storklub var i kvartfinalen oppe imod Lazio, og her lagde nordmændene ud med at vinde med 2-0 på hjemmebane, og efter en meget dramatisk kamp i Italien måtte de to hold helt ud i straffesparkskonkurrence, før den samlede vinder var fundet, og Bodø/Glimt kunne booke billetten til semifinalen, hvor de nu skal møde Tottenham.

Tottenham og Bodø/Glimt har aldrig tidligere mødt hinanden, så det bliver første gang, de krydser klinger, og der er uden tvivl lagt op til et spændende møde mellem de to hold, der nu slås om en plads i finalen i Europa League.

Bodø/Glimt er svækkede i London

Den norske storklub Bodø/Glimt har været den helt store positive overraskelse i Europa League i denne sæson, hvor de efter den samlede sejr over Lazio i kvartfinalen nu er helt fremme ved semifinalen i turneringen.

Nu skal de møde Tottenham, men de er svækkede til den første kamp i London, da både Håkon Evjen og Patrick Berg fik advarsler i den seneste kamp mod Lazio, og da de ikke bliver nulstillede, skal de afsone karantænen i den kommende kamp.

Der har hos Bodø/Glimt været en del forvirring om karantænereglerne, fortæller klubbens daglige leder Frode Thomassen, der dog tror, at der er andre, der kan tage over for de to spillere, de kommer til at mangle.

- Der var vældigt mange, som havde forskellige forståelser af reglerne. Vi har været i kontakt med det norske fodboldforbund efter kampen, og vi har forstået, at Patrick og Håkon ikke kan spille i London, men at de kan spille på Aspmyra.

- Selvfølgelig skulle vi have haft Patrick og Håkon med i London, men det er sådan, det er, og vi tror, vi har gode folk, der kan komme ind og løse de roller godt, lyder det fra ham.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder