Der er lagt op til lidt af et brag i Europa League, når Tottenham og Eintracht Frankfurt spiller om en plads i semifinalen.
Der er kun otte hold tilbage i Europa League, hvor vi nu er nået frem til kvartfinalen, og holdene nu spiller om en plads blandt de sidste fire i turneringen.
Det er altid spændende, når en engelske og en tysk klub tørner sammen i europæisk fodbold, og sådan et opgør venter der i dette års kvartfinale i Europa League.
Ligaspillet i Europa League har været ret spændende i denne sæson, hvor der var flere store hold, der kæmpede for at slutte blandt de otte bedste, så de kunne komme direkte i ottendedelsfinalen i turneringen.
To af de hold det lykkedes for, var Tottenham og Eintracht Frankfurt, der mødes i kvartfinalen her i midtugen. Begge hold gjorde det fint i ligaspillet, og de sluttede som henholdsvis nummer fire og nummer fem, så de kunne springe 16-delsfinalen over og gå direkte ind i ottendedelsfinalen.
Tottenham var oppe imod hollandske AZ Alkmaar i deres ottendedelsfinale, og her lagde de ud med at tabe med 1-0 på udebane, inden de på hjemmebane vandt med 3-1 i returkampen, og så endte det altså med en samlet sejr på 3-2 til englænderne, og de kunne spille sig i kvartfinalen.
Her skal de møde Eintracht Frankfurt, der var på en vanskelig opgave i deres ottendedelsfinale, hvor de mødte Ajax. Her startede de med en udekamp, hvor de tog en sejr på 2-1 med hjem, og hjemme i Tyskland gjorde de arbejdet færdigt med en sikker sejr på 4-1, så det blev til en samlet sejr på 6-2.
Tottenham og Eintracht Frankfurt har spillet to kampe mod hinanden tidligere, da de var i gruppe med hinanden i Champions League tilbage i 2022. Det første opgør i Tyskland sluttede 0-0, inden Tottenham vandt kampen hjemme i England med 3-2 over tyskerne.
Denne sæson har ikke været nogen stor oplevelse for Wataru Endo hos Liverpool, da det ikke er blevet til meget spilletid for den japanske midtbanespiller.
Godt nok har Endo fået spilletid i 14 kampe i Premier League i denne sæson, men kigger man på hans spilleminutter, er det kun blevet til 137 af slagsen, så det har mest været nogle indhop af kortere varighed, den har stået på for ham i denne sæson.
Derfor skriver Sky Sports, at det er meget sandsynligt, at japaneren er på vej videre i sommerens transfervindue. I hvert fald har han ifølge mediet fået lov til at forlade Liverpool efter denne sæson.
Endo har været i Liverpool siden sommeren 2023, hvor han kom til klubben fra Stuttgart, og der kan meget vel være et skifte tilbage til Tyskland på vej, hvis man skal tro de spekulationer, der kører i øjeblikket.
Rygterne går nemlig på, at Eintracht Frankfurt skulle være interesseret i at hente japaneren, der stadig har kontrakt med Liverpool et par år endnu, da den først udløber i sommeren 2027.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.
EUROPA LEAGUE
Europa League: Lyon spiller mod Manchester United
Der er en spændende kamp på programmet i Europa League, når Lyon og Manchester United spiller mod hinanden i kvartfinalen i denne midtuge.
bet365 News Team
09 Apr 25
SUPERLIGAEN
FC København mod Silkeborg: Mulige holdopstillinger, hvornår og hvor kan man se kampen
FC København møder Silkeborg i Superligaen i mesterskabsspillet. Opgøret er vigtigt i kampen om topplaceringer i ligaen.
Christian Nielsen
03 Apr 26