Der er lagt op til lidt af et brag i London i denne runde, når Tottenham og Roma mødes i Europa League.
Der er endnu en ny runde i Europa League på vej her i midtugen, hvor der er lagt op til nogle spændende kampe med vigtige point på spil for de forskellige hold.
Det er to store klubber, der mødes i denne runde, når Tottenham og Roma byder hinanden op til dans, hvor der er vigtige point på spil for begge hold.
I sidste runde af Europa League spillede Tottenham en besværlig kamp på udebane mod Galatasaray, og her måtte englænderne tage hjem uden point, da de tabte med 3-2, og det var deres første nederlag i turneringen.
Inden da var det blevet til tre sejre til den engelske storklub, og det betyder altså, at de efter de første fire runder har hentet ni point. Det placerer Tottenham som nummer syv i tabellen, og de er stadig en del af top otte, som sikrer sig direkte avancement videre i turneringen.
I denne runde skal Tottenham forsøge at komme tilbage på sejrssporet, når de spiller på hjemmebane mod Roma, og de italienske gæster kommer med et enkelt point i bagagen fra deres seneste kamp, hvor de spillede 1-1 på udebane mod Union St. Gilloise i Belgien.
Efter de første fire runder er det blevet til en sejr, to uafgjorte og et enkelt nederlag til Roma, og det giver dem fem point. Det rækker til en placering som nummer 20 i tabellen, og de har fire point op til de pladser, der giver direkte avancement i turneringen.
Sidste gang Tottenham og Roma mødte hinanden, var en træningskamp i sommeren 2022, og her vandt Roma med 1-0. De to hold har i alt spillet mod hinanden fire gange tidligere, og her er det blevet til to sejre til Roma og to sejre til Tottenham i de kampe.
Den engelske storklub var kommet rigtig fint i gang med Europa League, hvor det var blevet til tre sejre i de første tre kampe, men den stime stoppede i kampen mod Galatasaray senest.
Her måtte Tottenham tage hjem fra Tyrkiet med et nederlag i bagagen, da de tabte med 3-2, og de måtte også se sig selv blive reduceret til ti mand, da der manglede en halv time af opgøret.
Holdets manager, Ange Postecoglou, var skuffet over resultatet, og han mente faktisk, at hans hold begyndte at spille bedre, da de kun var ti mand på banen.
- Det var naturligvis et skuffende resultat. Første halvleg var ikke god, og vi håndterede bare slet ikke tingene godt. Især ikke med bolden. Vi var virkelig sløsede og gav den væk alt for mange gange. Det gav dem mulighed for at vise, hvad de er gode til.
- Det hjalp selvfølgelig ikke at blive reduceret til 10 mand, men selv med 10 mand synes jeg, at vi nok spillede den bedste fodbold i hele kampen. Vi fik vores andet mål og havde nogle muligheder for at få et tredje, men jeg synes, at vi så bedre ud med 10 mand. Så det var et skuffende resultat, der skyldtes en dårlig første halvleg, lyder det fra Postecoglou.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.