Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
Aston Villa
  1. FODBOLD

FA Cup: Aston Villa mod West Ham

Allerede i tredje runde af FA Cuppen, er der lagt op til et spændende opgør mellem to klubber fra Premier League.

Vi er kommet til tredje runde i FA Cuppen, hvor Premier League-klubberne træder ind i turneringen, og der er nogle ret interessante kampe på programmet i den kommende weekend.

En af de kampe står mellem Aston Villa og West Ham, der begge helt sikkert har ambitioner om at nå langt i turneringen, men for en af dem kommer det til at slutte allerede her.

Spændende kamp i vente i FA Cuppen

Det er altid spændende, når to klubber fra Premier League møder hinanden tidligt i FA Cuppen, og det er lige det, der sker her i tredje runde, når Aston Villa og West Ham møder hinanden.

Klubberne fra Premier League træder først ind i turneringen i denne runde, og begge klubber havde nok håbet på, at de kunne nå langt i turneringen, men et af holdene kommer i hvert fald til at være skuffede, når de ryger ud allerede i den kommende runde.

Aston Villa har gennem tiden vundet FA Cuppen syv gange, men vi skal dog helt tilbage til 1957 for at finde deres seneste triumf i turneringen. De var senest i finalen tilbage i 2015, hvor de tabte til Arsenal, så de vil helt sikkert gerne vinde turneringen igen.

For West Hams vedkommende så vandt de senest FA Cuppen tilbage i 1980, og de har i alt vundet turneringen tre gange. De var i deres seneste FA Cup-finale i 2006, hvor de spillede mod Liverpool, og måtte se sig besejret, så de tørster helt sikkert også efter at nå langt i turneringen igen.

Sidste gang Aston Villa og West Ham spillede mod hinanden, var tilbage i august, og her vandt Aston Villa med 2-1 på udebane. Hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes kampe mellem de to hold, er det blevet til to sejre til Aston Villa, en enkelt sejr til West Ham og to uafgjorte kampe.

Tysker kan stadig hjælpe West Ham

I sommerens transfervindue købte West Ham den tyske angriber Niclas Füllkrug i Dortmund, og der var store forventninger til ham i den engelske klub.

Indtil videre har det dog været en skuffelse for begge parter, da den tyske angriber kun har scoret et enkelt mål i ni kampe for West Ham, og det skal der gerne laves om på i den nære fremtid.

Füllkrug har godt nok været ramt af skader, men nu er han igen tilbage, og det kommer på et godt tidspunkt for West Ham, der er ramt af flere fravær af profiler på de offensive pladser.

West Hams manager, Julen Lopetegui, slår da også fast, at han stadig har tiltro til Füllkrug, og han tror på, at den tyske angriber kan hjælpe holdet i den kommende tid.

- Niclas bliver langsomt bedre og bedre, han var ude i lang tid. Vi har også andre muligheder, men han er klar til at hjælpe os, lyder det fra manageren, der altså regner med den tyske angriber.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder