Der er gang i FA Cuppen igen denne weekend, og her skal Bournemouth fra Premier League spille på hjemmebane mod Swansea fra Championship.
Vi er nået til fjerde runde af den traditionsrige FA Cup, og i løbet af den kommende weekend er der nogle rigtig spændende kampe på programmet i turneringen.
Runden begynder dog allerede torsdag aften, hvor den første kamp spilles i Bournemouth, hvor hjemmeholdet tager imod Swansea fra den næstbedste række i en duel om en plads videre i turneringen.
Selvom vi er nået til fjerde runde i FA Cuppen nu, så var det først i den seneste tredje runde, at holdene fra Premier League og Championship trådte ind i turneringen, så der var nogle rigtig sjove kampe i den seneste runde.
Et af de hold der trådte ind i turneringen i sidste runde, det var Bournemouth fra Premier League, og de kom ikke på nogen nem opgave i den runde, hvor de skulle spille på udebane mod Queens Park Rangers fra Championship.
Det blev da også en ganske underholdende kamp mellem de to hold, hvor Bournemouth dog endte med at tage en sejr på 3-2, og dermed kunne de spille sig videre til fjerde runde i FA Cuppen, hvor de nu skal spille på hjemmebane mod Swansea, der også spiller i Championship.
Swansea trådte også ind i turneringen i tredje runde, hvor deres modstander blev Morecambe fra League One, der er den tredjebedste engelske række, og den kamp vandt Swansea med 2-0, hvor sejren først blev cementeret lige til sidst, og dermed er de altså klar til at møde Bournemouth nu.
Sidste gang Bournemouth og Swansea spillede mod hinanden var i Carabao Cuppen sidste år, og her vandt Bournemouth 3-2 på udebane. Hvis man kigger på de seneste fem gange, de to hold har mødt hinanden, er det blevet til tre sejre til Bournemouth, mens to kampe er endt uafgjort.
I sidste sæson var den danske midtbanespiller, Emiliano Marcondes, lejet ud til FC Nordsjælland, men han vendte tilbage til Bournemouth igen forud for denne sæson.
Det har dog ikke været nogen stor succes for danskeren, da han har haft nogle skadesproblemer, og han har ikke spillet et eneste minut for den engelske klub i denne sæson, hvilket han selvfølgelig ikke har været tilfreds med selv.
Han har derfor kigget andre veje i jagten på spilletid, og selvom hans kontrakt med Bpurnemouth udløber efter denne sæson, ville han meget gerne videre i teksten allerede her i januar.
Nu har den 28-årige Marcondes så fundet ud af, hvor han skal spille resten af sæsonen, og det bliver i den skotske klub, Hibernian, som lejer ham i Bournemouth frem til sommer, og det glæder klubbens cheftræner, Nick Montgomery, sig meget over.
- Emiliano er en topspiller, som kommer til at give noget ekstra kvalitet til vores hold. En spiller med hans kvaliteter vil altid have meget interesse, men efter flere samtaler samt et kig på vores spillestil har han virkelig købt ind på vores projekt og den måde, han kan hjælpe os i næste del af sæsonen, lyder det fra træneren.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.