Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
Brighton
  1. FODBOLD

FA Cup: Brighton mod Nottingham Forest

Der er lagt op til et spændende opgør, når Brighton og Nottingham Forest byder hinanden op til dans i kvartfinalen i FA Cuppen.

Vi er kommet til kvartfinalen i den prestigefyldte FA Cup, hvor der nu kun er otte hold tilbage, som skal ud og spille om at blive blandt de fire sidste hold i turneringen.

Brighton og Nottingham Forest skal op mod hinanden i en indbyrdes kamp, hvor vinderen af opgøret spiller sig videre blandt de sidste fire i kvartfinalen i FA Cuppen.

Spændende duel om semifinaleplads

Brighton trådte ind i FA Cuppen i tredje runde, hvor de skulle spille på udebane mod Norwich, og her havde de ikke nogle problemer med at spille sig videre, da det blev til en meget sikker sejr på hele 4-0.

I fjerde runde ventede der Brighton en svær opgave, da de spillede på hjemmebane mod Chelsea, og den kamp vandt de med 2-1, så de sikrede sig en plads i turneringens femte runde, og her var de ude i en dramatisk kamp på udebane mod Newcastle, hvor de endte med at vinde med 2-1 efter forlænget spilletid.

Med den sejr sikrede Brighton sig adgang til kvartfinalen, hvor de skal spille på hjemmebane mod Nottingham Forest, der også har været i turneringen siden tredje runde, hvor de spillede på hjemmebane mod Luton, som de sendte hjem med et nederlag på 2-0.

I fjerde runde spillede Nottingham Forest på udebane mod upåagtede Exeter, og her skulle kampen overraskende nok helt ud i straffesparkskonkurrence, før Nottingham Forest havde sikret sig avancement, og i femte runde skulle de endnu en gang ud i straffesparkskonkurrence, før de havde slået Ipswich ud, og fik sikret sig en plads i kvartfinalen mod Brighton.

Sidste gang Brighton og Nottingham Forest spillede mod hinanden, var tilbage i februar, hvor Nottingham Forest vandt med hele 7-0 på hjemmebane, og hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes kampe mellem de to hold, er det endt med to sejre til hver, mens en enkelt kamp er endt uafgjort.

Forest-manager var nervøs for straffespark

Allerede inden femte runde i FA Cuppen havde Nottingham Forest været ude i en straffesparkskonkurrence mod Exeter i fjerde runde i turneringen, hvor de vandt, og gik videre.

I femte runde spillede de mod Ipswich, og her måtte de endnu en gang ud i straffesparkskonkurrence, hvor de også endte med at vinde fra pletten og gå videre i turneringen igen.

Klubbens manager Nuno Espirito Santo fortalte efter kampen, at han ikke er vild med straffesparkskonkurrencer, så han var lidt nervøs, da det hele skulle afgøres fra pletten til sidst.

- Det er overhovedet ikke rart at se på grund af angst og nervøsitet - en blanding af mange følelser. Som regel prøver jeg ikke at se med, men i stedet vente på larmen, sagde Santo, der havde sat sine spillere til at træne straffespark inden opgøret.

- Inden hver FA Cup-runde skal vi træne straffespark. Vi gjorde det virkelig godt i dag. Det var nogle gode spark. Det er en del af forberedelserne. Det handler om dedikation, lød det til slut fra ham.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder