Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
Crystal Palace
  1. Fodbold

FA Cup: Crystal Palace og Everton mødes

De to Premier League-mandskaber, Crystal Palace og Everton, står overfor hinanden i tredje runde af FA Cuppen i et spændende opgør.

Tredje runde af den traditionsrige FA Cup står for døren, og det er også her, klubberne fra både Championship og Premier League træder ind, og spiller deres første kampe i turneringen.

To klubber fra den bedste engelske række står også overfor hinanden allerede her i tredje runde, hvor Crystal Palace og Everton byder hinanden op til dans, og et af holdene allerede må sige farvel.

Spændende duel i FA Cuppen

FA Cuppen er den mest traditionsrige cupturnering i Verden, og det er muligvis nok også den nationale turnering, der er mest prestige i at vinde for de hold, der deltager i den.

Nu skal tredje runde spilles, og det er her, de bedste engelske klubber træder ind, da holdene fra både Championship og Premier League kommer ind i denne runde, og så begynder det altså at blive sjovt for alvor.

Crystal Palace og Everton har trukket hinanden her i tredje runde, og de havde begge nok håbet på en anden lodtrækning, men nu kan de altså ikke komme udenom, at et af holdene er tvunget til at forlade turneringen allerede efter deres første kamp.

Begge hold jagter helt sikkert at gøre det bedre i FA Cuppen end i sidste sæson, hvor det for begge holds vedkommende kun blev til en enkelt optræden, da Crystal Palace blev slået ud på hjemmebane mod Southampton, og for Evertons vedkommende blev det til et nederlag, da de mødte Manchester United på Old Trafford.

Everton er en af de klubber, der har vundet FA Cuppen flere gange tidligere, da det er blevet til fem titler i den traditionsrige turnering gennem tiden. De vandt senest turneringen i 1995, og de har senest stået i finalen i 2009, som de dog tabte.

Crystal Palace og Everton har spillet nogle underholdende kampe mod hinanden, og sidste gang de mødtes, vandt Everton 3-2 på udebane, og hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes kampe mellem de to hold, så er det blevet til tre sejre til Everton, en enkelt sejr til Crystal Palace og en enkelt uafgjort.

Kan Hodgson være på vej ud?

Crystal Palace har været inde i en skidt periode på det seneste, hvor der ikke har været mange sejre til dem i Premier League, og derfor er de også raslet lidt nedad i tabellen.

De ligger derfor ikke så langt fra nedrykningsstregen længere, og det kan også have betydning for manager Roy Hodgsons fremtid i klubben, da det angiveligt er noget, man er begyndt at kigge på.

Det engelske medie The Guardian beretter nemlig om, at Crystal Palaces ledelse er begyndt at kigge på Hodgsons job, da de ikke er tilfredse med den position, klubben er i lige i øjeblikket, og de overvejer angiveligt at erstatte ham med Steve Cooper.

Det er muligt for Crystal Palace at hente Cooper ind, da han ikke længere har noget job, da han blev fyret som manager for Nottingham Forest for nyligt efter en dårlig periode, så det bliver spændende at se, hvad der kommer til at ske i Crystal Palace.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder