Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
da-dk GÅ TIL bet365 Sport
Tottenham
  1. Fodbold

FA Cup: Tottenham og Manchester City tørner sammen

Tottenham og Manchester City står overfor hinanden i det, der ser ud til at være den mest spændende kamp i fjerde runde.

Vi er nået til fjerde runde af den traditionsrige FA Cup, og i løbet af den kommende weekend er der nogle rigtig spændende kampe på programmet i turneringen.

Der er nok ingen tvivl om, at den nok mest interessante kamp her i fjerde runde, det bliver opgøret mellem Tottenham og Manchester City, der er to af de største klubber i England.

Hvem skal videre i FA Cuppen?

Efter holdene fra Premier League og Championship trådte ind i FA Cuppen i sidste runde, er der lagt op til nogle rigtig interessante opgør i denne runde, hvor der er flere kampe med hold fra Premier League, der møder hinanden.

Et af de opgør står mellem Tottenham og Manchester City, og det er to hold, der har stolte traditioner i denne turnering. Tottenham har vundet FA Cuppen otte gange i historien, dog senest tilbage i 1991. Manchester City er forsvarende vindere af turneringen, og har vundet den syv gange i alt.

Tottenham trådte ind i turneringen i sidste runde, og mødte Burnley fra Premier League på hjemmebane, og selvom det ikke var prangende fodbold, så vandt de kampen med 1-0 på et mål 12 minutter før tid, og så gik de videre i turneringen.

Modstanderne fra Manchester City havde en noget mere stille og rolig dag på kontoret, da de mødte Huddersfield fra den næstbedste række, Championship på hjemmebane, og det blev til en meget sikker sejr på 5-0, og den sejr var aldrig nogensinde i fare.

Sidste gang Tottenham og Manchester City stod overfor hinanden, endte kampen uafgjort 3-3, og hvis man kigger på de seneste fem møder mellem de to hold, så har Tottenham hentet tre sejre, mens det også er blevet til en enkelt sejr til Manchester City.

Højbjerg kom ikke til Napoli

Den danske midtbanespiller, Pierre-Emile Højbjerg, har ikke fået så meget spilletid i Tottenham i denne sæson, hvor han ikke længere har så stor en rolle, som han tidligere har haft i den engelske klub.

Der har derfor været en del spekulationer om, at den danske landsholdsspiller kunne være tæt på at skifte klub, og i sidste uge blev han meldt tæt på de italienske mestre fra Napoli, der skulle være interesseret i ham.

Den italienske klub har haft en skuffende sæson indtil videre, og de havde udset sig Højbjerg som en fin forstærkning til holdet her i januar, men det kommer ikke til at ske, kunne den anerkendte italienske transferjournalist, Gianluca Di Marzio, fortælle.

– Napoli prøvede at få fat på ham, men han har formentlig været for dyr til, at det kunne lade sig gøre. Højbjerg koster meget og skal have en høj løn, og det har ikke været muligt for Napoli, lyder det fra journalisten, der altså skyder det skifte til jorden.

Højbjerg har stadig kontrakt med Tottenham frem til sommeren 2025, men det er stadig tvivlsomt, at han skulle blive i klubben så længe, da andre klubber som Juventus og Atletico Madrid også har været sat i forbindelse med ham.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter

Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder