Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
Opret konto
Sportsstadion
  1. Fodbold
  2. Superligaen

Superligaen: FC Midtjylland - Rundt om holdet

FC Midtjylland skal rette op på en knap så god start på sæsonen, samtidig med de er på jagt efter en ny træner.

I sidste sæson måtte FC Midtjylland tage til takke med Superligaens andenplads efter FCK, og det var anden sæson i træk, de måtte kigge langt efter det danske mesterskab.

Sæsonen før var det nemlig Brøndby, der blev danske mestre, og med den størrelse FC Midtjylland har vokset sig til, så er det en skuffelse for dem, når de ikke vinder det danske mesterskab, som altid skal være deres mål.

I denne sæson skal de derfor forsøge at lave om på det og gå all in på at vinde det danske mesterskab, men det kan allerede nu godt se svært ud for dem.

Dårlig start i Superligaen – med i Europa

Der er spillet seks runder af den nye sæson i Superligaen, så der er stadig en masse kampe tilbage at spille, men midtjyderne er kommet skuffende fra land, og har ikke hentet de point, de skulle.

Særlige kampene mod de to oprykkere, Lyngby og Horsens, har været meget skuffende for FC Midtjylland, da de i begge kampe har været foran med 3-0, inden de har sat det over styr, og har spillet 3-3 i begge opgør.

Spillet har heller ikke været helt oppe at ringe for FC Midtjylland, hvor de vel kun har sprudlet momentvis i kampen mod OB, hvor de vandt 5-1 i Odense, men ellers har de især defensivt vist, at de i hvert fald er til at snakke med.

Mens det ikke har set så godt ud i den hjemlige Superliga, så var det også ved at gå galt for dem tidligt i Europa, hvor de var med i kvalifikationen til Champions League. De mødte først AEK Larnaca fra Cypern, og her måtte de hele vejen ud i straffesparkskonkurrence, før de fik dem elimineret.

Så stod de overfor den portugisiske storklub, Benfica, og her var der slet ikke noget at rafle om. Portugiserne var niveauer over FC Midtjylland, og det blev til et samlet nederlag på 7-2 til de danske sølvvindere. Det betyder så, at de i stedet for Champions League er med i gruppespillet i Europa League.

Aktuel trænerjagt

Det holdt hårdt for FC Midtjylland i kampen mod AEK Larnaca i Cypern, hvor de dog med nød og næppe fik sikret sig avancementet i straffesparkskonkurrencen, men det kunne dog ikke redde klubbens daværende træner, Bo Henriksen.

Dagen efter indkaldte FC Midtjylland nemlig til pressemøde, hvor de offentliggjorde, at de havde valgt at fyre Bo Henriksen. Den beslutning var allerede taget aftenen i forvejen, og træneren havde fået beskeden, da de var landet i lufthavnen i Danmark.

Der havde været spekuleret i, at et nederlag i Cypern kunne koste ham jobbet, men selvom de gik videre, reddede det ham ikke. Resultaterne og præstationerne på banen havde ikke været, som man forventer i en klub som FC Midtjylland.

Det blev derfor kun til lidt mere end et år i jobbet for Bo Henriksen, og fyringen har sendt FC Midtjylland ud i en trænerjagt, som de ikke for alvor var forberedt på, og derfor er de startet på den helt fra bunden.

Indtil videre har de erstattet Bo Henriksen internt, da Henrik Jensen har taget over som en midlertidig løsning, indtil der kommer en ny træner. Det har dog ikke hjulpet ret meget på resultaterne, at han har overtaget styringen med holdet.

FC Midtjyllands direktør, Claus Steinlein, har tidligere meldt ud, at de har god tid til at finde deres nye træner, og at de godt kunne vente flere måneder, hvis det er det, der skal til for, at den rigtige mand til jobbet kan hentes ind.

Hvis resultaterne ikke bliver bedre, end de har været i den første tid med Henrik Jensen ved roret, så kan det dog nemt være, at FC Midtjylland skal sætte lidt mere fut i processen med at finde en ny træner.

Fodbold betting

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies