Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
da-dk GÅ TIL bet365 Sport
Sportsstadion
  1. Fodbold
  2. Superligaen

Superliga - Fodbold: FC Midtjylland og Randers åbner Superligaen

Superligaen har ligget stille omkring et par måneder, og nu er det tid til, at den nye sæson skal i gang.

FCK vandt det danske mesterskab i sidste sæson for første gang i tre år, og det skete lige for næsen af FC Midtjylland, der måtte tage til takke med andenpladsen.

Meget tyder på, at det også er de to klubber, der kommer til at slås om mesterskabet i den kommende sæson, og det bliver spændende at følge med i, når den nye sæson starter.

Nu er ventetiden så endelig forbi. Denne weekend starter Superligaen nemlig igen, når første runde spilles over de kommende fire dage.

Hvad: FC Midtjylland – Randers

Hvor: MCH Arena, Herning

Hvornår: Fredag d. 15. juli kl. 19:00

Hvor kan man se det: TV3 Sport

Odds: FC Midtjylland 11/20, Uafgjort 10/3, Randers 19/4.

Første kamp i Herning

Det er altid spændende at se, hvordan de forskellige hold står, når en ny sæson starter, og det bliver det også denne gang, da der er blevet både købt og solgt rundt omkring i de forskellige klubber.

Den første kamp i den første runde i Superligaen spilles allerede fredag aften, og her er det sidste sæsons sølvvindere fra FC Midtjylland, der skal i kamp. De spiller hjemme på MCH Arena mod Randers.

FC Midtjylland har været ude og hente Anders Dreyer på en permanent kontrakt, og det forstærker dem helt klart frem mod den kommende sæson, og de er da også pænt store favoritter til kampen mod Randers fredag aften.

Midtjyderne har også haft temmelig godt styr på Randers i deres seneste indbyrdes opgør i Superligaen. FC Midtjylland har vundet de sidste fire indbyrdes kampe mod Randers med 1-0, 3-1, 3-1 og 3-2.

Det er blevet til tre træningskampe her i opstarten for FC Midtjylland. De startede med at vinde 3-2 over OB, inden de slog AaB med 2-1, og i den sidste træningskamp blev det til et nederlag på 2-1 til belgiske Gent.

For Randers har det set endnu bedre ud i deres træningskampe, og de har spillet fire af slagsen. I den sidste spillede de 1-1 mod Fredericia, men inden da havde de vundet både over Helsingør, Viborg og Vendsyssel.

FC Midtjylland er godt rustet

Opstarten har budt på en træningslejr i Holland og Belgien for FC Midtjylland, og det var her, de sluttede af med at spille en træningskamp mod Gent, som de altså tabte.

Selvom det blev til et nederlag, så mener klubbens træner, Bo Henriksen, alligevel, at de står godt rustet til første kamp mod Randers, men han er dog godt klar over, at der skal forbedringer til.

- Vi har trænet de ting, vi gerne ville. Vi har forberedt os, som vi har drømt om, så vi står godt rustet til de mange kommende kampe. Vi glæder os helt vildt til premieren mod Randers på fredag. Til den kamp skal vi gøre det bedre, end vi gjorde i store dele af kampen mod Gent.

- Vi står i en god forfatning, og det er det vigtigste for os. Vi har fået spillerne til at spille 90 minutter, det gjorde syv spillere mod Gent, så det var rart.

- Vi skal stadig bygge på og blive bedre. Vi er stadig ikke tilfredse, vi vil være bedre, vi havde 60 gode minutter mod Gent, men det skal helst være 90, så det skal vi arbejde på at gøre bedre, lyder det fra Henriksen.

Der er også nogle andre kampe, der skal have fokus fra FC Midtjylland senere i denne måned. De møder nemlig AEK Larnaca i anden kvalifikationsrunde i Champions League over to kampe den 19. og 26. juli.

Hvis det lykkes for FC Midtjylland at gå videre til næste runde, så vil de være sikre på at få en plads i Europa League.

Fodbold betting

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter

Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder