FCK vandt det danske mesterskab i den forgangne sæson, og de er også favoritter til at vinde Superligaen igen i den kommende.
I sidste sæson blev der kørt parløb i Superligaen, hvor FCK og FC Midtjylland stak af i toppen af tabellen, og det endte med, at københavnerne trak det længste strå, og blev danske mestre.
Der er heller ingen tvivl om, at de to klubber er de bedste i Danmark i disse år, og det tyder også på, at det bliver dem, der kommer til at slås om det danske mesterskab igen i næste sæson.
Kigger man på oddsene, så er FCK favoritter til odds 19/20, mens FC Midtjylland giver lidt mere med odds 6/4, hvis man tror på, at de bliver danske mestre i næste sæson.
Man snakker tit om skotske tilstande i fodbold, med henvisning til at Celtic og Rangers er så suveræne i den skotske liga, og lægger så stor afstand til de andre hold i rækken.
I forrige sæson overraskede Brøndby godt nok lidt, da de vandt det danske mesterskab, men det ligner, at det var en enlig svale, da de igen i denne sæson ikke kunne true de to store klubber i Superligaen.
Om det ender med helt skotske tilstande i Danmark, er ikke til at sige, men det kan godt være svært at se, hvem der for alvor skal kunne true FCK og FC Midtjylland i de kommende sæsoner i Superligaen.
Sidste sæsons mesterskab var tiltrængt i FCK, da det var første gang i tre år, de blev mestre, og håbet i den københavnske klub er selvfølgelig, at de kan sætte sig permanent på tronen nu og vinde nogle mesterskaber på stribe.
De seneste år har dog gjort noget ved selvforståelsen hos FC Midtjylland, hvor de ikke længere samler på andenpladser. De vandt dog pokalturneringen, men for dem handler det også om danske mesterskaber, og det er en skuffelse for dem, når de ikke vinder det.
De er derfor også meget opsatte, når den nye sæson går i gang. Så der er lagt op til en dramatisk duel om det danske mesterskab i den kommende sæson.
Hvis de to hold overhovedet skal kunne trues i toppen af Superligaen, kræver det, at nogle af de andre hold spiller op til deres absolut bedste, og så skal der nok alligevel også lidt mere til end det.
Brøndby bør måske være den bedste mulighed for at true i toppen af ligaen, men hvis holdet ikke er bedre, end de var i sidste sæson, så kommer det ikke til at ske.
Lige for tiden er der spekulationer om, at der kan komme nogle investorer ind i klubben, og hvis det sker, og der bliver lagt en pose penge af en markant størrelse, så er det da ikke utænkeligt, at de kan hente nogle spillere, der gør, at de kan være med.
AaB er også en af de klubber med en selvforståelse, der er større, end de præsterer til i disse år, og de mener nok også selv, at de på en god sæson kan ramme noget, der ville være godt.
De har hentet nogle interessante nye spillere denne sommer, og det bliver spændende at se, hvor langt de kan drive det til i den kommende sæson. Men der skal alligevel meget til, hvis de skal true i toppen.
Den helt store overraskelse i den forgangne sæson var Silkeborg. De rykkede op, og sluttede som nummer tre. Selvom de måske ikke helt var med i kampen om mesterskabet, viste de rigtig gode takter.
I perioder af sæsonen spillede de nok det bedste fodbold i Superligaen, og hvis de kan holde fast på deres profiler, kan det da godt være, at de kan holde fast i toppen. Omvendt hvis de bare mister 3-4 af deres bedste spillere, så kan det se rigtig svært ud for dem.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies