FC Midtjylland må undvære Junior Brumado de kommende uger, da han er blevet ramt af en skade i anklen.
Da FC Midtjylland i weekenden spillede mod FC Nordsjælland måtte de nøjes med et enkelt point, men de løb også ind i en kedelig skade.
Holdets topscorer, Junior Brumado, måtte forlade banen efter en time, og nu står det klart, at den brasilianske angriber ikke kommer i kommer i kamp for holdet i de kommende uger.
- Junior Brumado måtte udgå med en skade i anklen efter en time af kampen mod FC Nordsjælland i weekenden og undersøgelser har nu klarlagt skadens omfang. Topscoreren må sidde ude i de kommende uger og forventes tilbage på banen efter den kommende landsholdstermin, lyder meldingen fra FC Midtjylland.
Brumado har haft en god start på sæsonen for FC Midtjylland, hvor den 22-årige angriber indtil videre har tegnet sig for syv scoringer i de første 16 kampe.
FC Midtjylland spiller mod Brøndby den 21. november, og det er potentielt til den kamp, at Brumado kan vende tilbage igen.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies