Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
Opret konto
Sportsstadion
  1. Fodbold
  2. Bundesliga

Flick: Glad for Süles skifte til Dortmund

Den tyske landstræner, Hansi Flick, er glad for, at Niklas Süle har valgt at skifte til Dortmund efter denne sæson.

Niklas Süles kontrakt med Bayern München stod til at udløbe til sommer, og da han ikke ville forlænge, har han allerede nu skrevet under på en kontrakt med Dortmund.

Den tyske landstræner, Hansi Flick, glæder sig over Süles beslutning, da han mener, at det er godt for både det tyske landshold og for forsvarsspilleren selv.

- Den kvalitet, han har, er rigtig god for ligaen. Skiftet er også godt for landsholdet med henblik på det kommende VM i Qatar, fordi Niklas bliver i Tyskland og kan blive ved med at vise sin klasse her, siger Flick.

Flick kender Süle godt, da han tidligere var træner for ham hos Bayern München, og han mener også, det er godt for Bundesligaen, at Süle har besluttet sig for at blive i Tyskland.

- Dortmund var meget interesseret i ham. Hans skifte vil være godt for Bundesligaen, fordi han fremmer konkurrencen i ligaen igen, lyder det til slut fra landstræneren.

Fodbold betting

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies